COVID-19

Hvad er COVID-19?

COVID-19 er en smitsom virussygdom, som skyldes et nyt coronavirus, SARS-CoV-2 (Severe Acute Respiratory Syndrome Coronavirus 2). 

Siden december 2019 har COVID-19 med stor sandsynlighed spredt sig fra Wuhan i Kina til mere end 220 lande, ramt over 775 millioner mennesker og medført over 7 millioner dødsfald i verden.  

COVID-19 pandemien har vist sig i Danmark i bølger med forskellige dominerende varianter, den originale Wuhan-stamme, Alpha, Delta og senest Omikron.  

Læs mere om vaccination og retningslinjer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Covid-19. 

Symptomer

Almindelige symptomer er:  

• feber
• tør hoste
• løbende næse og nysen
• træthed
• tab af lugtesans og smagssans.

Sjældne symptomer er:  

• hovedpine
• muskelsmerter
• ondt i halsen
• kvalme og opkast
• diarre
• øjenbetændelse
• lungebetændelse med vejtrækningsbesvær
• smerter eller trykkende fornemmelse i brystet.

Hvordan forløber sygdommen?

De fleste (8 ud af 10 patienter) vil ikke få symptomer eller kun milde symptomer som feber, tør hoste og træthed, evt. tab af lugte- og smagssans. Sjældnere symptomer er ondt i halsen, hovedpine, muskelsmerter, kvalme, opkast og diarre. 

Nogle vil efter 7-10 dage udvikle symptomer på lungebetændelse med vejtrækningsbesvær, åndenød, smerter eller trykkende fornemmelse i brystet og behov for ilttilskud. 

Få patienter vil udvikle svær COVID-19 med respirationsvigt, hvor man ikke selv kan trække vejret og har behov for at komme i respirator, blodforgiftning (sepsis), svigt af vigtige organer og død.  

En del patienter oplever langvarige fysiske og psykiske symptomer/senfølger efter COVID-19. Sundhedsstyrelsen definerer senfølger som vedvarende symptomer mere end 12 uger efter start på infektion. På nuværende tidspunkt mangler der stadigvæk viden om sværhedsgrad, forløb og varighed af disse senfølger.  

Hvem får sygdommen?

Alle kan få COVID-19, men nogle personer er i øget risiko for at få et alvorligt forløb af COVID-19.  

Den øgede risiko ses hos ældre personer, især over 65 år, og personer, der i forvejen er syge og svækkede af kroniske sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme som astma og KOL og dårligt reguleret diabetes.  

Risikoen for et alvorligt sygdomsforløb stiger også ved svær overvægt med BMI over 35 og risikoen er endnu større, hvis man samtidig har andre kroniske sygdomme. Desuden har gravide en øget risiko for at få et alvorligt forløb med behov for indlæggelse. 

Forløbet kan være forskelligt for de forskellige varianter. Omikron-varianten synes at være mindre sygdomsfremkaldende. 

Hvordan smitter COVID-19?

COVID-19 smitter via dråbesmitte og kontaktsmitte, som fx håndtryk. Hvis en smittet person hoster eller nyser, er der risiko for at man indånder de meget små dråber og dermed bliver smittet.  

Der går i gennemsnit 5-6 dage, fra man bliver smittet, til man får symptomer, men der kan gå op til 14 dage.  

Personer uden symptomer kan smitte andre med COVID-19, og smitterisikoen er størst lige efter du selv er blevet smittet.  

Hvad er årsagen til COVID-19?

Sygdommen skyldes en Coronavirus (CoV), som ligner SARS-CoV-1 (som er årsag til SARS), og derfor har den fået navnet SARS-CoV-2.  

Undersøgelser ved COVID-19

Hvis du har symptomer, som kunne være COVID-19, eller har fået taget en positiv kvik-test, og du føler dig meget syg, skal du ringe til egen læge eller vagtlæge, som enten kan henvise til en PCR-test med hurtigt svar eller vælge at henvise dig til vurdering i en akutmodtagelse. 

Der findes flere typer af test for SARS-CoV-2: 

• PCR-test - er en meget følsom test, som giver det mest sikre testresultat.
• Kvik-test - mindre følsom end PCR-test, men der er svar efter 15-30 minutter. Du kan også selv købe og tage en kvik-test. Vær opmærksom på, at den skal være CE-mærket.
• Antistoftest - anvendes ikke i det offentlige testsystem.

Alle centre med COVID-19-test er lukkede. Det er forsat muligt at få foretaget en PCR-test, hvis en læge vurderer, at det er nødvendigt. Borgere, der ønsker en test i forbindelse med arbejde eller ferie, henvises til private testudbydere. 

Specielle forhold hos børn

Børn kan få symptomer som tør hoste, feber og almen utilpashed, men de allerfleste børn har ingen eller kun få symptomer. 

Har barnet symptomer på COVID-19, skal du holde barnet hjemme fra institution og få barnet testet. Kontakt din læge, hvis barnet er under 2 år eller hvis du er usikker på, om dit barn skal testes.  

Behandling af COVID-19

Hvad kan jeg selv gøre? 

Du kan forebygge COVID-19 og være med til at dæmpe smitten i samfundet ved at: 

• Undgå tæt kontakt med personer, som er syge
• Blive hjemme, hvis du er syg
• Hyppig udluftning
• Host eller nys i ærmet
• Sørge for god håndhygiejne med håndvask med sæbe eller håndsprit
• Sørge for at holde overflader rene ved almindelig rengøring
• At blive vaccineret.

Medicinsk behandling 

Patienter, der er indlagt med svære symptomer på COVID-19 og som har behov for ilttilskud, bliver som standard behandlet med binyrebarkhormon, som dæmper immunsystemet samt lægemidler mod virus, som kan skaffes med speciel tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.  

Desuden gives forebyggende behandling mod blodpropper. 

Til personer med særlig høj risiko for et alvorligt forløb, der bliver smittet med SARS-CoV-2, kan der tilbydes tidlig forebyggende medicinsk behandling. 

Vaccination 

Sundhedsstyrelsen anbefaler aktuelt, at personer i øget risiko for et alvorligt forløb af COVID-19, personer på 65 år og derover og gravide primær- og booster-vaccineres.  

I sæsonen efterår/vinter 2023/24 anbefales revaccination med en variantopdateret mRNA-vaccine (Omicron XBB.1.5) til alle på 65 år og derover, borgere under 65 år i øget risiko for svært forløb samt gravide. 

Beskyttelse (Immunitet) 

Den fulde beskyttelse har man 7 dage efter 2. dosis af Comirnaty (Pfizer) og 14-15 dage efter vaccinen fra Moderna. 

Efter 2. stik er vaccineeffektiviteten højest efter 2 måneder og aftager herefter med tiden, særligt hos ældre over 65 år. Efter et halvt år er beskyttelsen mod infektion reduceret betydeligt, mens beskyttelsen mod at få indlæggelseskrævende COVID-19 forsat er bevaret i høj grad.  

Vaccinerne giver efter 3. stik omkring 70 % beskyttelse mod at blive smittet med SARS-CoV-2, mens beskyttelsen mod COVID-19, som kræver indlæggelse, er over 90 %. Så hvis man er fuldt vaccineret og alligevel bliver smittet med SARS-CoV-2, vil de fleste få et mildt forløb. Sagt på en anden måde har ikke-vaccinerede ca. 3 gange større risiko for at blive smittet, og 10 gange større risiko for at få alvorlig sygdom og blive indlagt. Hvor længe man er beskyttet efter 3. stik, vides ikke på nuværende tidspunkt. 

Vaccineeffektiviteten over for forskellige varianter kan variere. Der er set nedsat effektivitet overfor både Delta- og Omikron-varianten, men forsat høj beskyttelse mod svær COVID-19. 

Den variant-opdaterede vaccine, Cominarty Omicron XBB 1.5., der er blevet anvendt i efteråret 2023, har vist sig at reducere risikoen for at blive indlagt med COVID-19 med 75 %. 

Forfattere