Astma
Hvad er Astma?
Astma er en kronisk lungesygdom, hvor der er en vedvarende irritationstilstand i luftvejene (bronkierne). Irritationstilstanden kaldes inflammation og viser sig ved:
- anfald af åndenød på grund af pludselig forsnævring af luftvejene,
- øget følsomhed i luftvejene. Når du udsættes for stoffer (allergener), du er allergisk over for, eller for kold luft, fysisk anstrengelse, røg eller stærke lugte fører dette til hoste, slimproduktion og åndenød.
Symptomer
Hovedsymptomet på astma er, at du i perioder oplever åndenød med pibende eller hvæsende vejrtrækning. Det kan føles, som at trække vejret gennem et sugerør. Ofte er der også hoste, og der er slim i luftvejene, som må hostes op. Tør hoste, især om natten og i morgentimerne, kan også være et tegn på astma. Nogle gange kan astma være svær at skelne fra infektioner i lungerne som akut bronkitis eller lungebetændelse.
Hvordan forløber sygdommen?
Astma optræder i alle grader, fra lette og spredte anfald til svære, daglige anfald, som på sigt kan føre til en vedvarende nedsættelse af lungefunktionen. Nogle personer med astma oplever ikke anfald af åndenød, men kun hoste, som kan være med eller uden slim. Sygdommen kan som regel behandles effektivt med astma medicin.
Hvis man har astma i barndommen, aftager den ofte i puberteten, men vender i mange tilfælde tilbage i den tidlige voksenalder. Med moderne astmamedicin kan de fleste med astma blive næsten symptomfri, men ikke blive helbredt for sygdommen. Det betyder, at mange skal fortsætte med den forebyggende astmamedicin fremover.
Hvem får sygdommen?
Astma er meget hyppigt forekommende og rammer 5 til 10 ud af 100 danskere. De fleste tilfælde opstår inden 20-års-alderen, men astma kan opstå i alle aldre. I dag er astma den mest almindelige kroniske sygdom hos børn.
Hvad er årsagen til astma?
Du har øget risiko for at få sygdommen, hvis dine forældre og søskende har astma.
I ca. halvdelen af tilfældene optræder astma sammen med allergi over for stoffer, som du indånder, fx pollen, husstøv og dyrehår. Hos den anden halvdel kender vi ikke årsagen til astma. Der findes bestemte erhverv, fx bagere og svejsere, hvor astma oftere forekommer.
Det ser også ud til, at passiv rygning kan øge risikoen for astma hos børn.
Aktiv rygning i voksenalderen fører ikke med sikkerhed til udvikling af astma, men kan give anledning til udvikling af KOL, som kan give samme symptomer som astma. Aktiv rygning forværrer dog ofte symptomerne ved astma og gør, at sygdommen bliver sværere at behandle. Hvis en person med astma ryger, ser man ofte udvikling af en blandingssygdom, som kaldes for astma-KOL-overlap.
Ved astma er luftvejene typisk meget sarte og irritable over for påvirkninger, som ikke generer andre mennesker i samme grad. Det kan dreje sig om fx stærke lugte, kulde, fugt, tobaksrøg og luftvejsinfektioner eller fysisk anstrengelse (anstrengelsesudløst astma). Allergikere kan få astmaanfald af fx pollen, dyrehår, husstøvmider og skimmelsvampe.
Undersøgelser ved astma
Ofte er symptomerne ret karakteristiske, og lægen kan let få mistanke om astma bare ved at spørge dig om symptomerne.
En lungefunktionsprøve kan afgøre, om din lungekapacitet er nedsat. Ved astma er den ofte normal eller kun let nedsat (modsat KOL), og ofte bliver din lungefunktion helt normal efter inhalation af astmamedicin.
Ved en måling af lungefunktionen puster du i et apparat (spirometer), som måler den mængde luft, som blæses ud, og også den hastighed, hvormed luften kommer ud. Det typiske ved astma er, at lungefunktionen varierer over tid: det vil sige, at den for det meste er normal, men at den i forbindelse med en forværring (anfald) er nedsat, og at luften strømmer langsommere ud af lungerne, når du puster ud for fuld kraft.
Ved en ny type pusteprøve kan man i udåndingsluften måle mængden af gassen nitrogenoxid, som typisk er forhøjet ved astma.
I tvivlstilfælde kan man også foretage såkaldte provokationer, hvor man fremkalder et meget mildt astmaanfald ved fysisk anstrengelse (anstrengelsestest), inhalation af luftvejsirriterende stoffer (mannitol eller methacholin) eller inhalation af kold luft.
I mange tilfælde er der en sammenhæng mellem astma og allergi. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at få foretaget en allergitest, hvis du mistænker allergi over for fx pollen, pelsdyr, støv eller andet. Derved kan du blive opmærksom på at undgå bestemte ting og få behandlet en eventuel allergi.
Lægen vil i nogle tilfælde også henvise dig til et røntgenbillede af lungerne, først og fremmest for at udelukke andre lungesygdomme.
Ved både allergisk og ikke-allergisk astma kan man i luftvejsslimhinden påvise en karakteristisk irritationstilstand (inflammation), hvor slimhinden er fortykket, og der er et øget antal af den type af hvide blodlegemer, som kaldes eosinofile. Disse celler kan også være forhøjet i en almindelig blodprøve.
Specielle forhold hos børn
Astma er meget almindelig hos børn. Den viser sig ofte som langvarig hoste i forbindelse med en forkølelse. Børnene hoster ofte om natten. Hoste kan også udløses ved gråd, råb, latter eller fysisk anstrengelse. Børnene stopper derfor op tidligere end deres jævnaldrende under leg, sport eller anden fysisk aktivitet.
Småbørn med infektion i luftvejene kan have hvæsende og pibende vejrtrækning, uden at der er tale om astma. Denne tilstand kalder man ofte for astmatisk bronkitis. De astmatiske symptomer svinder ofte i 3-års-alderen blandt ca. 2/3 af børnene, men ca. 1/3 af børnene fortsætter med at have astma ind i voksenalderen.
Behandling af astma
Formålet med astmabehandling er at begrænse symptomerne, normalisere lungefunktionen og forebygge anfald.
Hvad kan jeg selv gøre?
Ved astma bør du først og fremmest prøve at undgå ting og situationer, som kan udløse et astmaanfald, fx:
- støv
- pollen
- kæledyr
- tobaksrøg
- luftvejsinfektioner
- luftforurening på arbejdspladsen
- luftforurening i hjemmet (fx stearinlys)
- stress.
Det er vigtigt, at være i god fysisk form. Du kan sagtens fortsætte med at dyrke motion, også på højt plan, selvom du har astma. Du skal dog være opmærksom på, at fysisk aktivitet i sig selv kan udløse et astmaanfald, og at det derfor kan være nødvendigt at tage inhalation af et luftvejsudvidende lægemiddel 10-20 minutter før aktiviteten.
Astmadagbog
Du kan med fordel føre astmadagbog, hvor du registrerer symptomer, dagligt medicinforbrug og lungefunktionen målt med peakflowmeter, som måler den maksimale hastighed, som du kan puste luft ud af lungerne med. Et skema til registrering af peakflow-målinger findes på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside. Din dagbog vil være en stor hjælp for din læge, når han eller hun løbende skal vurdere din behandling.
Behandling med medicin
Formålet med astmabehandling med lægemidler er at begrænse symptomerne, normalisere lungefunktionen og forebygge anfald. Der findes en lang række effektive lægemidler til behandling af astma. Lægemidlerne kan inddeles i to grupper:
- Anfaldsmedicin udvider luftvejene og anvendes derfor under selve astmaanfaldet. Medicinen åbner luftvejene ved at få de små muskler, som omkranser luftvejene, til at slappe af. Anfaldsmedicin omfatter først og fremmest beta2-stimulerende midler, som du inhalerer ned i lungerne.
- Forebyggende medicin forhindrer nye anfald og skal tages hver dag. Medicinen gør, at luftvejene bliver mindre følsomme og irritable over for de påvirkninger, som ellers ville udløse et astmaanfald.
De forebyggende lægemidler omfatter først og fremmest binyrebarkhormon til inhalation, men der findes også tabletter, som har lignende virkning (montelukast). Nogle af de lægemidler, som udvider og stabiliserer luftvejene ved at virke på luftvejsmuskulaturen, kan foruden at virke som anfaldsmedicin, også inhaleres hver morgen (og aften) og derved også anvendes som forebyggende behandling. Dette bør altid ske sammen med inhaleret binyrebarkhormon, og der findes mange lægemidler, hvor man i samme inhalator har kombineret binyrebarkhormon med et luftvejsudvidende stof.
Astmabehandlingen kan bestå af et eller flere lægemidler, og den præcise behandling fastsættes ud fra sværhedsgraden hos den enkelte. Da sværhedsgraden af astmaen kan ændre sig over tid, anbefales det, at du løbende får kontrol af sygdommen hos lægen - typisk én til to gange om året.
Mild astma
Ved milde grader af astma har du symptomer mindre end to gange om ugen. Symptomerne er lette med spredte anfald og kun kortvarige perioder med åndedrætsbesvær. Din lungefunktion er normal, og der er ingen forstyrrelser i din nattesøvn. Du har kun brug for medicin til inhalation ved de meget sjældne anfald. Medicinen virker hurtigt og vil typisk være et beta2-stimulerende middel med salbutamol eller terbutalin som virksomt indholdsstof.
Hvis dine anfald optræder hyppigere end en gang om måneden, har du som regel behov for forebyggende medicin oveni. Det vil almindeligvis være i form af binyrebarkhormon til inhalation i små doser og på faste tidspunkter hver dag, fx om morgenen eller morgen og aften.
Hvis du får uacceptable bivirkninger af binyrebarkhormon, som for eksempel hæshed eller irritation i halsen, kan man som forebyggende medicin i stedet anvende tabletter med det virksomme stof montelukast, som dog er mindre effektiv end binyrebarkhormon og virker især ved allergisk astma.
En anden behandlingsstrategi, som dog er meget mindre udbredt, er kun at tage kombinationen af inhaleret binyrebarkhormon med et hurtigtvirkende luftvejsudvidende medicin ved tiltagende astmasymptomer eller anfald og ikke tage fast forebyggende behandling. Dette kan være en fornuftig løsning til dem, som plejer at glemme deres forebyggende medicin. I mange tilfælde vil lægen anbefale, at du tager kombinationen af binyrebarkhormon med et luftvejsudvidende middel både fast (typisk om morgenen) og også ved behov, når du mærker astmasymptomer.
Svær astma
Ved sværere former for astma med daglige symptomer, nedsat lungefunktion og akutte forværringer, der både påvirker nattesøvnen og de daglige aktiviteter, vil du ud over inhaleret binyrebarkhormon også have brug for et langtidsvirkende beta2-stimulerende inhalationspræparat, ofte suppleret med et andet luftvejsudvidende middel, fx antikolinergt lægemiddel som tiotropium.
Behandlingen består derfor af et kombinationsprodukt, som indeholder både binyrebarkhormon og langtidsvirkende beta2-stimulerende medicin i samme inhalator, som anvendes i en højere dosering end ved mild astma.
Hvis astmaen ikke er kommet under kontrol med ovenstående behandling, bør du blive henvist til en specialist. I disse tilfælde vil man kunne supplere behandlingen med inhaleret antikolinergt lægemiddel eller med tabletter som indeholder stoffet theofyllin.
Meget svær astma
Ved astma i meget svær grad med væsentligt nedsat lungefunktion, som i høj grad begrænser dine daglige fysiske aktiviteter og påvirker nattesøvnen, vil behandlingen typisk bestå af en kombination af flere typer astmamedicin, både til brug i høj fast daglig dosering og til brug under anfald. Ud over inhalationspræparaterne i høj dosering kan indsprøjtninger med såkaldt biologisk medicin komme på tale.
Den biologiske medicin gives på specialiserede sygehusafdelinger og kan tilbydes patienter, som til trods for høje doser af vanlig inhalationsmedicin, oplever hyppige forværringer, som kræver behandling med binyrebarkhormon.
Hvis du har astma og høfeber, og hvis allergi spiller en fremtrædende rolle for astmaen, kan lægen give dig en allergivaccination, som ofte vil medføre mindre behov for medicin.
Hvis du har flere spørgsmål til din sygdom, kan du kontakte Lungeforeningen eller Astma-Allergi Danmark.
Lægemidler
Beta2-stimulerende midler ved astma
De beta2-stimulerende midler stimulerer beta-2-receptorerne, som findes i bl.a. luftvejene. Herved afslappes den glatte muskulatur, så luftvejene (bronkierne) udvider sig, og luftpassagen lettes.
De beta2-stimulerende midler til inhalation kan inddeles i to grupper efter, hvor hurtigt virkningen indtræder, og hvor længe den varer:
- Korttidsvirkende: Salbutamol og terbutalin.
De korttidsvirkende lægemidler er de vigtigste til behandling af selve astmaanfaldet. Virkningen sætter ind i løbet af 5-10 minutter. Det er vigtigt, at du altid har din anfaldsmedicin med dig og holder øje med, at din inhalator ikke pludselig er tom eller udløbet. - Langtidsvirkende: Formoterol, indacaterol, olodaterol, salmeterol og vilanterol.
Indacaterol og olodaterol anvendes normalt kun til behandling af KOL. Formoterol, salmeterol og vilanterol anvendes også som en del af den forebyggende behandling af astma. Ved astma skal de altid anvendes sammen med binyrebarkhormon til inhalation. Effekten af formoterol indtræder hurtigt, og stoffet kan også anvendes til akutbehandling i en inhalator, som også indeholder binyrebarkhormon.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Binyrebarkhormoner til inhalation
Til forebyggende behandling af astma anvendes binyrebarkhormon stort set kun som inhalation. Den store fordel ved denne behandling er, at man kan anvende meget små doser, som dog har en stærk virkning nede i luftvejene. På den måde opnår man, at inhalationsbehandling kun virker i luftvejene og derfor giver meget få bivirkninger i resten af kroppen.
Ved KOL anvendes inhaleret binyrebarkhormon altid sammen med inhaleret luftvejsudvidende middel (beta-2-agonist eller antikolinergt virkende præparat).
Fast behandling med binyrebarkhormon har vist sig at nedsætte antallet af eksacerbationer (pludselige forværringer i sygdommen) hos patienter, som har høj tilbøjelighed til sådanne forværringer.
Inhalation med binyrebarkhormon kan lette barnets vejrtrækning ved falsk strubehoste.
Vigtigt: For at fjerne rester af inhalationsmedicinen fra munden efter inhalation skal du skylle munden med vand, som derefter spyttes ud.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Binyrebarkhormon (tabletter) til astma og KOL
Tabletter med binyrebarkhormon anvendes typisk ved alvorlig forværring af astma og KOL. Tabletterne virker på samme måde som inhalationspræparaterne ved at modvirke irritationen og hævelsen i luftvejene og letter derved vejrtrækningen. Tabletbehandling kan blive nødvendigt ved svær pludselig forværring af sygdommen (eksacerbation) på trods af inhalationsbehandling. Tabletterne tages i korte kure over 5-14 dage. Man bør undgå længerevarende behandling pga. bivirkninger.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Ipratropium og tiotropium
Ipratropium og tiotropium ligner de beta2-stimulerende midler ved at udvide luftrørene, som fører luften ned i lungerne. Herved lettes luftpassagen til og fra lungerne. De bruges i dag især ved KOL, men kan også bruges som anfaldsbehandling ved akut svær astma sammen med et beta2-stimulerende middel til inhalation.
Kombinationspræparater mod astma
Flere midler til inhalation mod astma findes nu som kombinationspræparater, hvor man kombinerer to eller tre lægemiddelstoffer med forskellig virkning i samme inhalator. Det er fx to midler, der begge udvider luftvejene, men har forskellige angrebspunkter (beta2-agonister eller antikolinerge stoffer) eller en kombination af et forebyggende binyrebarkhormon og et langtidsvirkende luftvejsudvidende middel, som virker på beta2-receptoren
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Montelukast
Indholdsstoffet montelukast virker ved at hæmme virkningen af såkaldte leukotriener, som er stoffer, der dannes lokalt i luftvejene efter at man har inhaleret pollen, dyrehår eller andre partikler, som man er allergisk over for. Leukotriener fremkalder luftvejsirritation. Ved at hæmme virkningen af leukotrienerne mindskes forsnævringen af luftvejene, og luftpassagen til og fra lungerne bedres. Montelukast kan anvendes som forebyggende middel i de tilfælde, hvor der ikke er opnået tilstrækkelig effekt med inhaleret binyrebarkhormon. Stoffet virker bedst, hvis der er tale om allergisk astma.
Montelukast virker udelukkende forebyggende og kan ikke bruges til behandling af et igangværende anfald.
Theofyllin
Theofyllin virker ved at afslappe den glatte muskulatur i lungerne. Herved udvides luftrørene, og luftpassagen til og fra lungerne lettes. Theophyllin anvendes i dag ikke så ofte på grund af bivirkninger, men kan bruges til patienter, som har inhalationsproblemer eller får udtalte bivirkninger af inhalationspræparaterne. I disse relativt sjældne tilfælde anvendes theophyllin som forebyggende medicin i form af depottabletter, som regel som supplement til anden forebyggende behandling.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Biologiske midler mod astma
Benralisumab, dupilumab, mepolizumab, omalizumab, reslizumab og tezepelumab er kunstigt fremstillede antistoffer, der hæmmer betændelsesreaktionen (inflammationen) ved visser former for svær astma. Midlerne bruges som tillægsbehandling sammen med den sædvanlige inhalationsbehandling, når man ikke har haft tilstrækkelig effekt af inhalationsbehandlingen alene.
Dupilumab virker ved hæmme aktiviteten af stofferne interleukin-4 og interleukin-13, der har betydning for betændelsestilstanden i luftvejene ved visse typer astma (svær astma med mange eosinofile celler i luftvejene).
Benralizumab, mepolizumab og reslizumab virker ved at hæmme aktiviteten af et stof, interleukin-5, der giver betændelsesreaktion i luftvejene ved visse tilfælde af astma (svær astma med mange eosinofile celler i luftvejene).
Omalizumab virker ved at hæmme virkningen af immunglobulin E (IgE), som er medvirkende årsag til den sygdomsproces i luftvejene, som ses ved allergisk betinget astma.
Tezepelumab modvirker effekten af thymisk stromal lymfopoietin (TSLP), som er et signalstof, som fremmer irritationstilstanden i luftvejene ved nogle former for astma.
Midlerne virker udelukkende forebyggende og har ingen effekt på et igangværende anfald.
Læs mere om biologiske og biosimilære lægemidler.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
Allergivaccination
Allergivaccination mod høfeber og anden overfølsomhed gives som indsprøjtning eller tabletter der lægges under tungen (sublinguale resoribletter).
Når behandlingen foretages med tabletter, skal første tablet indtages hos en læge, der kan behandle eventuelle bivirkninger.
Når behandlingen gives som indsprøjtninger, får du over en periode på få måneder stigende mængder af det stof, du ikke tåler. I starten i meget små mængder. Når topdosis nås, fortsættes behandlingen sædvanligvis med 6-8 ugers interval i 3-5 år. Effekten indtræder allerede efter første fase, men kan øges yderligere undervejs.
| Virksomme stoffer | Præparater |
|---|---|
