Lactoseintolerans
Hvad er Lactoseintolerans?
Lactoseintolerans skyldes, at du ikke kan opløse dvs. spalte og optage mælkesukker (lactose).
Symptomer
Symptomerne kommer typisk kort tid efter, at du har drukket eller spist et mælkeprodukt med lactose; det rumler i maven, du bliver oppustet og får diarré. I sjældne tilfælde kan du få kvalme og kaste op.
Hvordan forløber sygdommen?
Lactoseintolerans inddeles i en primær og en sekundær form. Den primære form er en normal tilstand for 75 % af jordens befolkning og giver kun symptomer ved indtagelse af produkter med lactose. Ved den primære form mister du evnen til at fordøje lactose i 3-4 års alderen. Du kan også være født uden denne evne til at spalte mælkesukker, i begge tilfælde er tilstanden livslang og godartet.
Lactoseintolerans kan også optræde som led i en tarminfektion eller ved cøliaki, det er den sekundære form, og her er tilstanden af kortere varighed.
Hvem får sygdommen?
De fleste af os har evnen til at spalte mælkesukker, når vi bliver født, da der er et højt indhold af mælkesukker i modermælken. Men hos store dele af verdens befolkning forsvinder denne evne efter 3-4-års-alderen. Personer fra lande uden for Europa vil derfor hyppigt have genetisk betinget lactoseintolerans, mens vi i Danmark og Nordeuropa har bevaret evnen til at spalte mælkesukker, også ud over barndommen. I Danmark og Nordeuropa er det ca. 5 % af befolkningen, der får problemer. Denne andel forventes at stige i takt med, at befolkningen bliver mere etnisk blandet.
Hvad er årsagen til lactoseintolerans?
Mælkesukker består at to sukkerstoffer, glucose og galactose, der er sat sammen. Man kan ikke optage disse sammensatte sukkerstoffer, de skal først skilles ad ved hjælp af et enzym (laktase), som vi normalt har i tarmen.
Hvis du mangler dette enzym, passerer mælkesukkeret videre ud i tarmen og virker afførende. Derudover omsætter bakterierne i tarmen mælkesukkeret til forskellige stoffer, der kan give dig mavekneb og oppustethed.
Undersøgelser ved lactoseintolerans
Diagnosen kan stilles på flere måder bl.a. ved, at du indtager rent mælkesukker og herefter får målt dit blodsukker (blodglucose). Normalt skal det stige som tegn på, at din tarm kan spalte mælkesukker og derefter optage den dannede glucose. Hvis du får mavesmerter, og blodsukkeret ikke stiger, er det et sikkert tegn på, at du har lactoseintolerans.
Normalt stilles diagnosen ved en blodprøve test for, om man har genetisk betinget lactoseintolerans.
Specielle forhold hos børn
Sygdommen giver sjældent alvorlige problemer, men barnet kan trives dårligt. Vær opmærksom på, at børn med anden etnisk baggrund uden for Nordeuropa ikke altid bevarer evnen til at tåle store mængder mælkeprodukter, når de bliver ældre.
Behandling af lactoseintolerans
De fleste tolererer små mængder lactose fx lidt mælk i kaffen, i pålæg, brød og i madlavning, men der kan være problemer, hvis du indtager større mængder mælk fx hvis du drikker et glas mælk eller spiser is. Tolerancen kan dog variere en del, og du må prøve dig frem. Det er vigtigt at bemærke, at indtag af mælkesukker alene udløser ubehag - det er ikke farligt. Hvis du har et ønske om at indtage mælkeprodukter, kan du købe laktase til at indtage sammen med maden eller anvende lactosefri mælkeprodukter. I dag findes der en række lactosefri mælkeprodukter.
Læs mere om lactosefri kost i artiklen Lactosereduceret diæt.
Vores daglige behov for kalk dækkes normalt af ca. ½ liter mælkeprodukt. Hos enkelte fx ved knogleskørhed kan behovet være større. Er du ikke i stand til at få dækket dit kalkbehov fra mælk og ost, kan det være en god idé at supplere med et kalktilskud tilsat D-vitamin for at undgå Knogleskørhed.
