Essentiel tremor

Revideret: 17.06.2024

Hvad er Essentiel tremor?

Essentiel tremor er ufrivillig rysten som ikke er farlig, men som kan være ret generende. Ofte er det en rytmisk rysten, som rammer hænder, arme og i nogle tilfælde hovedet, læber og stemmebånd.
Rystelserne starter i mild grad hos unge og forværres ofte med alderen. Rystelserne opleves stort set ikke i hvile, men ved bevægelse bliver de tydelige. Det ses især, når du skal skrive, men også når du holder arme og hænder ud fra kroppen. 

Symptomer

  • Rysten på hovedet
  • Rysten på læber og stemmebånd
  • Rysten på hænder og arme.

Hvordan forløber sygdommen?

Essentiel tremor varer hele livet, og med tiden kan rystelserne tage til. 

Symptomerne forværres ved aktivitet, fysisk træthed eller ophidselse og lindres ved fuldstændig hvile. 

Hvem får sygdommen?

Ved ca. halvdelen af alle tilfælde med essentiel tremor er det arveligt, og ca. 10 % af alle personer i Danmark over 60 år har det.  

Hvad er årsagen til essentiel tremor?

Den præcise årsag kendes ikke, men man ved at symptomerne skyldes en defekt i hjernens nervecentre. 

Undersøgelser ved essentiel tremor

Det er ikke nødvendigt at lave scanninger eller tage blodprøver.
Diagnosen stilles af lægen ud fra det du fortæller om symptomerne. Ofte er der flere tilfælde i familien, som er med til at bekræfte diagnosen.

Behandling af essentiel tremor

Når du opstarter behandling for essentiel tremor er formålet at gøre rystelserne mindre generende.
Der findes ingen behandling, som helbreder sygdommen. 

 

Hvad kan du selv gøre?
Undgå at drikke for meget te og kaffe. Vær opmærksom på, at nogle typer af medicin kan være med at forværre symptomerne, fx astmamedicin.
Hvis du drikker alkohol, kan rystelserne aftage. Alkohol som behandling frarådes dog på grund af risiko for overforbrug


Medicinsk behandling
Beta-blokkere er førstevalg i behandlingen af essentiel tremor, som kan dæmpe rystelserne. Ofte kan du opleve, at virkningen aftager over tid, og det er derfor vigtigt, at du i samarbejde med lægen finder den rigtige dosering. 


Avanceret behandling
I sjældne tilfælde, hvis behandling med medicin ikke er effektiv nok, og rystelserne i væsentlig grad forringer din livskvalitet, kan et kirurgisk indgreb være en mulighed. 

Lægemidler

Beta-blokkere

Beta-blokkere er forskellige stoffer, som har det til fælles, at de kan blokere beta-receptorerne. Carvedilol har også en effekt på alfa-receptorer.  

 

Beta-blokkere opdeles i to grupper: 

 

Beta-blokkere anvendes først og fremmest i behandlingen af fx 

 

Den ikke-selektive beta-blokker propranolol kan desuden benyttes til:  

 

En anden type beta-blokker, carvedilol, kan anvendes til forebyggelse af blødning fra åreknuder samt ved kronisk hjertesvigt. 

 

Nogle beta-blokkere findes tillige som øjendråber og anvendes i behandlingen af forhøjet tryk i øjet (Grøn stær).

Selektive og ikke-selektive beta-blokkere er lige effektive, men hvis man samtidig har problemer med vejrtrækningen, bør de selektive beta-blokkere anvendes, fordi de ikke-selektive beta-blokkere kan forværre vejrtrækningsproblemerne ved fx Astma eller KOL

Propranolol

Propranolol er en beta-blokker.  

Forfattere

Anne Byskov (Forfatter)
Jens Søndergaard (Forfatter)