Grøn stær

Revideret: 02.04.2024

Hvad er Grøn stær?

Grøn stær (glaukom) er en sygdom, hvor synsnerven har taget varig skade af forhøjet tryk i væsken i øjet. Væsken kaldes kammervæsken. 

Der findes 2 former for grøn stær:  

  • Den vedvarende grønne stær (åbenvinklet glaukom)
  • Den akutte grønne stær (snævervinklet glaukom)

 

Ved begge sygdomme er afløbet fra øjets indre nedsat, så kammervæsken ikke kan komme ud af øjet. 

Der er tale om to forskellige sygdomme, hvorfor de er beskrevet hver for sig. I fagsprog kaldes den vedvarende form for simplex glaukom eller åbenvinklet glaukom. Den akutte form benævnes snævervinklet glaukom eller vinkellukningstilfælde. 

Symptomer

Vedvarende grøn stær 

Giver sjældent symptomer, før du har mistet så meget af synet, at du får kikkertsyn. Ved kikkertsyn forstås, at du kan se lige frem, men du kan intet se til siderne. Dit synsfelt er stærkt indskrænket, og du har derfor svært ved at orientere dig eller færdes sikkert i trafikken. Den vedvarende form giver ikke smerter. 

 

Akut grøn stær 

De typiske symptomer er nedsat syn, regnbuesyn, smerter i øjet, kraftig hovedpine og kvalme. Symptomerne udvikler sig akut i løbet af få timer. 

Hvordan forløber sygdommen?

Vedvarende grøn stær 

Denne form for stær er langt den hyppigste. Den udvikler sig snigende over år, da trykket kun er moderat forhøjet. Før i tiden var det en frygtet øjensygdom, som man blev blind af, men med moderne behandling med øjendråber er udsigterne i almindelighed gode. Det forudsætter dog, at sygdommen opdages, og behandlingen overholdes. 

 

Akut grøn stær 

Ved den akutte form sker der en pludselig aflukning af øjets indre afløb, Øjets tryk stiger hurtigt og kraftigt. Patienten mærker nedsat syn og regnbuesyn, smerte, kraftig hovedpine og kaster muligvis op. Tilstanden kræver omgående behandling hos en øjenlæge samme dag, da synsnerven ellers vil tage varig skade. 

Hvem får sygdommen?

Vedvarende grøn stær 

Risikoen for sygdommen stiger med alderen. Grøn stær kan være arveligt, så det er vigtigt, at du bliver undersøgt for grøn stær, hvis sygdommen forekommer i din familie. Ved grøn stær i familien anbefales det, at du bliver undersøgt første gang, når du fylder 45 år.  

Binyrebarkhormon kan i sjældne tilfælde give vedvarende grøn stær, hvis det bruges lokalt i øjet (øjendråber) eller som næsespray. 

 

Akut grøn stær 

Også her stiger risikoen med alderen. Akut grøn stær ses oftere hos meget langsynede personer, personer med fremskreden grå stær og hos personer af grønlandsk eller asiatisk afstamning. 

Lægemidler, der udvider pupiller, kan give akut grøn stær, fx antihistaminer til allergi, Parkinson-medicin og mange lægemidler til psykisk sygdom. Det er nævnt i indlægssedlerne, men forekommer kun yderst sjældent.  

Hvad er årsagen til grøn stær?

På grund af forhøjet tryk i øjet ødelægges synsnerven.  

 

Ved vedvarende grøn stær er årsagen til nedsat afløb fra øjet ukendt. Det indre afløb i øjet kan studeres i mikroskop af øjenlægen. Afløbet sidder i vinklen mellem regnbuehinden og hornhinden. Afløbet ser umiddelbart normalt og åbent ud, og sygdommen har derfor fået navnet åbenvinklet grøn stær. 

 

Ved akut grøn stær sker der en pludselig aflukning af øjets indre afløb. Kammervæsken kan ikke komme ud af øjet, og øjets tryk stiger hurtigt og kraftigt. Den hyppigste årsag er, at øjets linse med alderen bliver tykkere og skubber regnbuehinden frem. Herved øges risikoen for en mekanisk blokering af det naturlige afløb af kammervæsken. 

Undersøgelser ved grøn stær

Vedvarende grøn stær 

Diagnosen er svær at stille, da øjentrykket hos nogle mennesker er moderat forhøjet gennem hele livet, uden at det ødelægger synsnerven. Modsat ses grøn stær også hos personer med, hvad man tidligere kaldte, et normalt tryk. En måling af trykket alene kan derfor sjældent vise, om du har grøn stær. 

 

Øjenlægen vil se ind i øjet med et særligt mikroskop og bedømme synsnervens udseende. Desuden vil du få målt trykket i øjet, og synsfeltet vil blive bestemt. Disse undersøgelser må ofte gentages flere gange, før man med sikkerhed ved, om du har grøn stær. 

Man kan også scanne synsnerven med et OCT-kamera, der måler tykkelsen af synsnerven. 

 

Akut grøn stær 

Her kan øjenlægen stille diagnosen ved at måle øjentrykket og undersøge øjet gennem et særligt mikroskop. 

Specielle forhold hos børn

Der findes en meget sjælden, arvelig form hos nyfødte og små børn. 

Trykstigning ved binyrebarkhormon ses oftere hos børn end hos voksne. Børn, der er i kronisk behandling med øjendråber med binyrebarkhormoner, vil derfor jævnligt få målt tryk i øjet. 

Behandling af grøn stær

Vedvarende grøn stær skal behandles hele livet med øjendråber, som nedsætter trykket i øjet. Der findes forskellige tryksænkende øjendråber: 

  • prostaglandin-lignende midler, der virker ved at øge kammervæskens afløb
  • beta-blokkere, der virker ved at nedsætte produktionen af kammervæske
  • carboanhydrasehæmmere, der virker ved at nedsætte produktionen af kammervæske
  • alfa2-receptorstimulerende midler, der virker ved at nedsætte produktionen af kammervæske
  • karsammentrækkende midler, der virker ved at nedsætte produktionen af kammervæske
  • pupilsammentrækkende midler, der virker ved at øge kammervæskens afløb
  • Rho-kinasehæmmere, der virker ved at øge kammervæskens afløb.

Ofte skal man tage flere slags øjendråber, og de skal dryppes i øjnene med et par minutters mellemrum. 

Nogle patienter får røde øjne af konserveringsmidlerne i øjendråberne. Mange dråber findes derfor også i en ukonserveret form. Disse dråber er dog typisk dyrere, og engangsampuller kan opleves at være sværere at bruge. 

 

Hvis øjendråber ikke virker tilstrækkeligt, er der mulighed for forskellige laserbehandlinger. I svære tilfælde kan du blive opereret, så der dannes et nyt afløb fra øjet. 

 

Akut grøn stær kræver akut behandling hos en øjenlæge eller på en øjenafdeling. Behandlingen sker med øjendråber, der sammentrækker pupillen (pilocarpin) i kombination med øjendråber, der sænker trykket i øjet. Samtidig skal patienten drikke glycerol. Glycerol er kraftigt vanddrivende og trækker væske ud af øjet, så trykket mindskes. Man kan også anvende en carboanhydrasehæmmer. Dette stof gives som en indsprøjning i en blodåre. 

 

Når trykket i øjet er faldet tilstrækkeligt, skydes der små huller i regnbuehinden med en laser for at undgå nye tilfælde af aflukning. 

 

Hvis du har flere spørgsmål om din sygdom, kan du kontakte Dansk Glaukom Forening

 

Se, hvordan du bruger øjendråber.  

Se, hvordan du bruger øjensalve.  

Lægemidler

Prostaglandin-lignende øjenmidler

Prostaglandin-lignende stoffer øger afløbet fra øjet. Disse øjenmidler giver sjældent bivirkninger. Dog kan ses ændring i øjenfarven hos blå- eller grønøjede personer til mere brun øjenfarve. Farveændringen er blivende. 

Beta-blokkere til brug i øjet (med kombinationer)

Beta-blokkere til brug i øjet virker ved at nedsætte produktionen af kammervæske, så trykket i øjet falder. Når man drypper øjnene med disse midler, kan der optages en lille mængde i kroppen. I nogle tilfælde er det nok til at give bivirkninger, fx langsom puls og almen træthed. Hvis man har astma, kan man få vejrtrækningsbesvær. I sjældne tilfælde ses nedsat potens.  

 

Der findes øjendråber, hvor beta-blokkere og et andet virksomt stof er kombineret. Derved skal man kun håndtere én flaske for at få to forskellige midler mod grøn stær

Carboanhydrasehæmmere

Carboanhydrase er et vigtigt enzym i mange af kroppens processer. Enzymet indgår bl.a. i dannelsen af kammervæske i øjet. Ved at anvende carboanhydrasehæmmere kan man derfor nedsætte produktionen af kammervæske.
Carboanhydrasehæmmere til behandling af grøn stær findes enten som øjendråber (brinzolamid, dorzolamid) eller som tabletter (acetazolamid).  

 

Givet som dråber, er mulige bivirkninger irritation i øjet.  

Givet som tabletter ses hyppigt bivirkninger som snurren i fingre og kvalme.  

Givet som tabletter kan ses forstyrrelser i kroppens saltbalance, og hvis det gives gennem længere tid, kan man få nyresten

Alfa2-receptorstimulerende øjenmidler

Alfa2-receptorstimulerende midler til brug i øjet virker hovedsageligt ved at nedsætte produktionen af kammervæske, og i mindre grad også ved at øge afløbet af kammervæske, så trykket i øjet falder.
Når man drypper øjnene med disse midler, kan der optages en lille mængde i kroppen. I nogle tilfælde er det nok til at give bivirkninger, fx langsom eller uregelmæssig puls, sløvhed samt i sjældne tilfælde depression. Alfa2-receptorstimulerende midler bruges normalt i kombination med prostaglandinanaloger eller beta-blokkere. 

Rho-kinasehæmmere

Rho-kinasehæmmere øger afløbet fra øjet og nedsætter derved trykket. Midlet sælges kun i et kombinationspræparat, der indeholder både et prostaglandin og en rho-kinasehæmmer.  

Midlerne kan give meget røde øjne som bivirkning. 

Virksomme stoffer Præparater

Forfattere