Høfeber

Revideret: 07.03.2024

Hvad er Høfeber?

Høfeber (rhino-conjunctivitis) er en allergisk sygdom. 

Symptomer

Høfeber giver snue, nyseture, tilstoppet, kløende næse og røde, kløende øjne. Livskvaliteten påvirkes ved middelsvær eller svær høfeber, Der kommer tunghed i hovedet, hovedpine, koncentrations- og læsebesvær, dårlig søvn og træthed. Mange bliver irritable. Symptomerne påvirker præstationerne på arbejdet, og ikke mindst hvis en eksamen falder i en periode med allergi. 

 

Hvis høfeberen skyldes pollen, kommer symptomerne, når de forskellige vækster blomstrer: 

  • Forår: træer, specielt birk, el og hassel
  • Sommer: græs
  • Sensommer: urter, specielt bynke.

Skyldes din høfeber dyr, støvmider eller indendørs svampe, har du typisk symptomer hele året. Udendørs svampe har sæson sommer og efterår. 

Hvordan forløber sygdommen?

Sygdommen starter oftest i skolealderen. Hos mange aftager symptomerne noget i løbet af voksenalderen, men op mod 40 % kan udvikle astma, specielt når høfeberen er slem. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få høfeber. Arvemæssige forhold spiller dog en stor rolle. Du har op mod 50 % risiko for at få høfeber, hvis begge dine forældre har allergi. 

Hvad er årsagen til høfeber?

Høfeber skyldes, at du er allergisk over for små støvpartikler i luften, som kan komme fra: 

  • planter (pollen)
  • dyr (dyrehår og skæl)
  • sengetøj/tæpper (husstøvmider)
  • skimmelsvampe (svampesporer).

  

Du har dannet særlige antistoffer (IgE-antistoffer) rettet mod netop det, du er allergisk over for. 

Antistofferne har stor virkning, fordi de kan få bestemte celler i kroppen (mastceller og basofile granulocytter) til at frigive kraftigt virkende stoffer (især histamin), som fremkalder symptomer på høfeber og andre former for allergi. 

Undersøgelser ved høfeber

I mange tilfælde kan lægen stille diagnosen ud fra din sygehistorie, især hvis symptomerne skyldes pollen og optræder "i sæsonen". I nogle tilfælde ønsker lægen dog at lave en allergitest, en såkaldt priktest, hvor du bliver prikket i huden med forskellige kendte allergiudløsende stoffer. Hvis du er allergisk, reagerer din hud med det samme med kløe, let hævelse og rødme som ved et myggestik. Man kan få nogenlunde de samme oplysninger ved at måle allergiantistof i en blodprøve

Behandling af høfeber

Hvad kan du selv gøre? 

Kan du undgå at komme i nærheden af det, du er allergisk over for, er det den mest effektive måde, men ikke altid den letteste. Derudover kan du: 

  • undgå aktiv og passiv rygning
  • ved høfeber på grund af pollen: holde døre og vinduer lukket i perioder med høje pollental og vente med at lufte ud til sent om aftenen, efter at duggen er faldet
  • ved allergi over for dyrehår: undgå at have pelsdyr i hjemmet - også andre dyr end det, du har fået konstateret allergi overfor
  • ved allergi over for husstøvmider og skimmelsvampe: nedsætte luftfugtigheden ved at sørge for god udluftning og undgå at tørre tøj inden døre, vaske dyne, pude og rullemadras, støvsuge grundigt i soveværelset og eventuelt anvende et madrasbetræk, som de små partikler fra husstøvmiderne ikke kan passere igennem.

Medicinsk behandling

Høfeber kan lindres med midler, der dæmper den allergiske reaktion. Nogle gange er symptomerne mere kroniske og kommer ikke i anfald, fx ved allergi over for mider. 

 

Ved lettere tilfælde 

I de letteste tilfælde kan du tage tabletter med antihistaminer, der virker ved at hæmme virkningen af histamin. Tabletterne modvirker symptomer fremkaldt af histamin i hele kroppen. Antihistaminer findes også som øjendråber og næsespray, som kan tages alene eller samtidigt med tabletter. 

 

Ved en del problemer 

Antihistaminer virker meget lidt på tilstoppet næse, trykken over bihuler og tunghed i hovedet, Her vil du have gavn af næsemidler med små mængder binyrebarkhormon, enten som eneste behandling eller i tillæg til antihistamin. Denne behandling virker langsomt (over flere dage), men har en god effekt. Der findes næsespray, der indeholder både antihistamin og binyrebarkhormon. 


Ved mange problemer  

I helt specielle tilfælde kan lægen foreslå binyrebarkhormon som tabletter i en meget kort periode eller indsprøjtning. Kommer det på tale, eller er der for mange bivirkninger eller besvær ved antihistamin og næsespray, kan du blive vaccineret. Denne form for vaccination kaldes også hyposensibilisering eller allergen immunterapi. Behandlingen nedsætter behovet for medicin - eller får medicinen til at virke bedre. Vaccination virker særligt godt ved allergi over for træer, græs og husstøvmider. Den skal gennemføres i 3-5 år for at have en varig effekt. Du kan få indsprøjtninger med det, du er overfølsom for, i gradvist stigende doser, så din krop langsomt tilvænnes. Der har også mulighed for en tilsvarende behandling i tabletform. Her skal du hver dag i 3 år tage en tablet, som indeholder ekstrakt fra birkepollen, græspollen eller husstøvmider. 

 

Specielle forhold hos børn 

Allergivaccination som indsprøjtning anvendes af praktiske grunde normalt ikke til børn under 5 år. Tabletter med græspollen er ikke godkendt til børn under 5 år, tabletter med husstøvmider er godkendt til voksne og børn over 12 år og tabletter med birkepollen er foreløbig kun godkendt til voksne, fordi erfaringen hos børn endnu ikke er så stor.  

 

Se, hvordan du bruger øjendråber.  

Se, hvordan du bruger næsespray

Lægemidler

Antihistaminer

I kroppen findes en lang række signalstoffer, fx histamin, der har forskellige virkninger, når de bindes til såkaldte receptorer. Histaminreceptorer (H-receptorer) findes mange forskellige steder i kroppen, og kan opdeles i undertyper, hvor H1- og H2-receptorer er vigtigst.  

Når histamin bindes til H1-receptorer, udløses de overfølsomhedsreaktioner, som ses ved fx 

Symptomer ved overfølsomhed kan være rindende øjne og næse, nysen, hududslæt osv. 

 

Antihistaminer er lægemidler, der virker ved at sætte sig på H1-receptorerne. Herved forhindres histamin i at nå receptoren, og den allergiske reaktion dæmpes/forhindres. 

 

Alle antihistaminer, der indtages gennem munden eller som indsprøjtning, kan i tilstrækkelige høje doser virke sløvende.  

Selvom man af praktiske grunde opdeler midlerne i: 

kan særlig følsomme patienter godt opleve en vis døsighed ved nogle præparater, selvom de er klassificeret som ikke-sløvende.  

Har du mistanke om sløvende bivirkninger af en type antihistamin, kan du forsøge en anden type. 

Ikke-sløvende antihistaminer
Sløvende antihistaminer

Allergivaccination

Allergivaccination mod høfeber og anden overfølsomhed gives som indsprøjtning eller tabletter der lægges under tungen (sublinguale resoribletter). 

 

Når behandlingen foretages med tabletter, skal første tablet indtages hos en læge, der kan behandle eventuelle bivirkninger. 

 

Når behandlingen gives som indsprøjtninger, får du over en periode på få måneder stigende mængder af det stof, du ikke tåler. I starten i meget små mængder. Når topdosis nås, fortsættes behandlingen sædvanligvis med 6-8 ugers interval i 3-5 år. Effekten indtræder allerede efter første fase, men kan øges yderligere undervejs. 

Forfattere

Holger Mosbech (Forfatter)