Depression

Hvad er Depression?

Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er almindeligt, men depression betegner en udtalt nedsættelse af humør, energi og lyst i mindst 2 uger, der samlet set fremstår som ud over det almindelige. Mange bruger ordet depression om at være trist en periode, men det er ikke det, der menes fra lægelig side, hvor man også taler om klinisk depression. 

Symptomer

Når humøret er nedsat, er man ikke kun nedtrykt, man har også mindre lyst til og interesse for dagligdags ting, nedsat energi, og man bliver let træt. Humøret er hos nogle dårligst om morgenen og bedres lidt op ad dagen. Ud over det dårlige humør kan du have mange andre symptomer blandt andet fra det autonome nervesystem, fx: 

• søvnbesvær fx tidlig opvågning eller afbrudt søvn
• vanskelighed med at træffe beslutninger, hukommelse og med at koncentrere dig
• selvbebrejdelser og skyldfølelse, og evt. stor grad af optagethed af fortiden og forseelser af større og mindre karakter
• fysiske symptomer i form af smerter, trykken, mavesmerter og muskelspændinger
• tankerne kan kredse om død, sygdom eller selvmord
• du kan miste appetitten og tabe flere kilo i vægt.

De fleste mennesker med depression tænker langsommere end vanligt og er hæmmede i deres bevægelser, tale og deres mimik. Der er dog nogle, som bliver meget urolige, rastløse og angste under en depression. Ved de sværeste depressioner kan den ramte helt mistolke omgivelserne og mene, at han eller hun er skyld i krige og hungersnød, og der kan opstå psykotiske symptomer ofte med indhold der opgivende, omhandler død eller skyld.

Sværhedsgraden kan svinge fra de lettere depressioner, hvor man med nød og næppe kan klare hverdagen, til de svære, hvor man kan være helt handlingslammet og føle, at livet slet ikke er værd at leve. Der er en betydelig risiko for selvmord ved depressioner. 

Hvordan forløber sygdommen?

Uden behandling varer en depression cirka 6-12 måneder, men der er store variationer. Depressioner kan komme igen efter kortere eller længere tids forløb (måneder til år). Hvis man har en tendens til at få depressioner, får man i løbet af livet typisk 4-5 perioder med depressioner, men nogle får mange anfald i løbet af livet, og efterhånden kan depression blive kronisk, så man ikke længere når op på det humør niveau man havde engang.

Nogle får kun depressioner - det er det mest almindelige. Andre kan få perioder, hvor humøret er løftet, og de er meget foretagsomme - se mani. Denne lidelse kaldte man tidligere for manio-depressiv psykose, men i dag hedder den bipolar affektiv sindslidelse. 

Hvem får sygdommen?

Risikoen for på et eller andet tidspunkt i livet at få en depression er 10-20 %, og højere for kvinder end for mænd. Det er høje tal, som dækker over alle depressioner, lige fra de mildeste til de sværeste, men dog depressioner er registreret hos en læge. Tilstande med både depression og mani er langt sjældnere, cirka 1-2 % for begge køn. 

Hvad er årsagen til depression?

Der er en meget tydelig genetisk (arvelig) tilbøjelighed til bipolar affektiv sindslidelse, men langt mindre for de andre depressioner. De egentlige årsager kender vi ikke, men en lang række belastninger af biologisk, psykologisk og social art kan udløse en depression. I mange tilfælde kan vi dog ikke pege på noget konkret. Selvom der er nogen der oplever depression efter belastende perioder, er der ligeså mange der ikke kan pege på reelle udløsende årsager. 

Undersøgelser ved depression

Lægen stiller diagnosen efter en grundig samtale og vurderer depressionens sværhedsgrad. Lægen skal ved samme lejlighed undersøge om symptomerne skyldes en anden sygdom, fx stofskifte lidelse eller hjernesygdomme.  

Behandling af depression

Det er vigtigt, at man sammen med en eventuel medicinsk behandling får oplysninger, støtte og vejledning omkring sygdommen, og om dine muligheder for at mildne og forebygge symptomerne. Ved lettere depressioner anbefales samtaleterapi som den foretrukne behandling. 

Medicinsk behandling 

Antidepressiva er lægemidler, der kan normalisere symptomerne ved en depression, og de bruges til at behandle moderate og svære depressioner. De kan også forebygge, at man i fremtiden får nye perioder med depression. Der findes mange forskellige typer af antidepressiva. Stofferne virker på forskellige måder og har forskellige bivirkninger.

Ved depression sker der en forstyrrelse af forskellige kemiske processer i hjernen, Det er en sammensat og kompleks tilstand, og det element af hjernelidelse der ikke er entydigt. Antidepressive lægemidler har effekt i løbet af 3-8 uger på symptomer ved depression. Det er ikke sikkert, at lægemidlerne afhjælper alle symptomer, men de fleste oplever en effekt på angst. Det sker ved en påvirkning af aktiviteten af et eller flere af hjernens signalstoffer. Det er især påvirkning af signalstofferne serotonin og noradrenalin der antages af give effekten, hvorimod bivirkningerne skyldes påvirkning af andre signalstoffer, især acetylkolin og histamin, som også binder sig til celler uden for hjernen.

Man skelner ofte mellem klassiske og nyere antidepressiva, afhængigt af hvornår de er blevet markedsført. Som tommelfingerregel påvirker de nyere færre signalstoffer, og de har færre bivirkninger. 

Internetpsykiatrien tilbyder gratis online psykologhjælp til angst og depression for personer over 18 år gennem det offentlige sundhedsvæsen. 

Du kan få mere information om depression på hjemmesiden DepNet.dk.  

Forfattere