ADD

Hvad er ADD?

ADD er en forkortelse for Attention Deficit Disorder, en tilstand hvor man kan have svært ved at holde fokus og koncentrere sig. Hvis man samtidigt også har svært ved at sidde stille og tænker og handler hurtigt, kaldes det ADHD.

Ved ADD er det svært at koncentrere sig, mere end man er hyperaktiv og impulsiv.

ADD er en udviklingsforstyrrelse, der viser sig i barndommen og i teenageårene, men for nogle fortsætter den op i voksenalderen.  

Nogle personer med ADD har tidligere i livet, fx i barndommen, haft ADHD, men i takt med at de er blevet voksne er hyperaktiviteten og impulsiviteten blevet mindre, men de er stadig udfordret med at kunne holde koncentrationen i længere tid. 

Symptomer

Symptomerne hos en voksen med ADD kan fx være: 

• Har let ved at blive distraheret og har svært ved at fastholde fokus og opmærksomheden, medmindre emnet er meget interessant. Typisk falder interessen hurtigt.
• Undgår ofte opgaver der kræver koncentration.
• Er ofte dårlig til at planlægge og organisere, hvilket giver problemer med overblik og struktur i hverdagen.
• Mister ofte overblik og kan virke forvirret eller distræt.
• Kan have tendens til at glemme vigtige aftaler.
• Vanskeligheder ved at igangsætte opgaver og få dem lavet færdigt, når den mest spændende del er overstået.
• Har ofte mange overspringshandlinger og ufærdige projekter.
• Har mange tanker kørende, som er vanskelige at styre eller stoppe (mind wandering eller mental hyperaktivitet).
• Forstyrres eller afledes ofte af egne tanker.
• Kan virke fraværende eller dagdrømmende.
• Kan hurtigt føle sig overstimuleret, især i sociale situationer, og have vanskeligt ved at bevare fokus i samtaler - især i grupper.
• Har problemer med tidsfornemmelse, der kan gøre at man kommer for sent (eller altid kommer i usædvanligt god tid).

Symptomerne skal give anledning til store udfordringer, før de er tegn på ADD.
ADD-symptomer kan også ses ved andre psykiske eller kropslige lidelser, og de er derfor ikke ”særlige” kun for ADD.
Man kan godt opleve en række ADD-symptomer, uden at der er tale om ADD. Det handler i høj grad om, at symptomerne i betydelig grad har været til stede siden barndommen, og at de stadig er det.  

Andre psykiske sygdomme  

Voksne med ADD har ofte en eller flere psykiske sygdomme, det kaldes samsygelighed.  

Det kan være søvnforstyrrelser, hvor det især kan være svært at falde i søvn. Det kan også være stemningslejesygdomme, som fx depression og bipolar affektiv sindslidelse eller angstlidelser, som generaliseret angst, tvangstanker og tvangshandlinger (OCD).  

Der ses et øget problematisk brug af rusmidler (det man tidligere kaldte misbrug) af fx alkohol, kokain og cannabis ved ADD. I mange tilfælde anvendes rusmidlerne til at dæmpe ADD-symptomerne. Adfærdsafhængighed, som fx spilleafhængighed og vanskeligheder ved at styre online/skærmbrug, ses også oftere ved ADD.  

Der er en øget risiko for personlighedsforstyrrelser, tics og Tourettes syndrom, autismespektrumforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder, ord- og/eller talblindhed og spiseforstyrrelser, når man har ADD.  

De forskellige problemstillinger resulterer, udover de vanskeligheder der er knyttet til ADD, også i udfordringer med at fungere i skole eller under uddannelse, på arbejde, i fritiden og i personlige forhold og relationer. 

I nogle tilfælde vil behandlingen af ADD resultere i en markant bedring i den psykiske samsygelighed. En angstlidelse kan dæmpes i intensitet, når man er i ADD-behandling. I andre tilfælde er det nødvendigt både at behandle ADD og den eller de andre lidelser, personen har. 

Hvordan forløber sygdommen?

ADD fortsætter hos mange ind i voksenalderen, blot med dæmpede eller ændrede symptomer, der fortsat kan give problemer i dagligdagen.  

Mange voksne er i stand til at kompensere eller maskere deres vanskeligheder, så de bliver sværere at få øje på, men det kræver meget energi og en stor indsats for personer med ADD.  

Hvem får sygdommen?

Ca. 4-8 ud af 100 børn har ADHD, og man regner med, at ca. 2-3 ud af 100 voksne har ADHD. Hver 3. voksne med ADHD har primært en ADD-profil uden den hyperaktive og impulsive del.  

Der er cirka lige så mange kvinder som mænd, der har ADHD. 

Hvad er årsagen til ADD?

Årsagerne til ADD og ADHD kendes ikke med sikkerhed endnu. Meget tyder på, at arvelighed spiller en stor rolle.
Ved ADD og ADHD er der ikke tale om genfejl, men om almindeligt forekommende risikogener, som alle mennesker i nogen udstrækning har. 

ADD kan også skyldes:  

• Påvirkning i fosterstadiet: Barnet kan blive påvirket af moderens alkoholindtag og udsat for infektioner.
• Påvirkning under fødslen: For tidlig fødsel, lille fødselsvægt og iltmangel under fødslen.

Undersøgelser ved ADD

Når diagnosen skal stilles hos voksne, lægges der stor vægt på at spørge omhyggeligt ind til patienten og de pårørende, som helst skal have kendt patienten siden barndommen. 

Her spørges ind til:  

• Tidlig udvikling
• Livsforløb
• Symptomer
• Funktionsvanskeligheder.

Det er vigtigt at finde ud af, om patienten lider af andre psykiske eller kropslige lidelser, der bedre kan forklare ADD-symptomerne.  

For at få et indtryk af sværhedsgraden af sygdommen, tages der udgangspunkt i samtalen, hvordan patienten fremstår under samtalen og evt. udfyldelse af forskellige spørgeskemaer. 

Behandling af ADD

ADD hos voksne behandles som ADHD hos voksne.  

Når diagnosen ADD stilles, bør der efterfølgende gives undervisning (psykoedukation) i lidelsen og behandlingen.  

Ved middelsvære og svære tilstande tilbydes medicinsk behandling, samtidig med at der gives råd og vejledning i hvordan vanskelighederne kan takles.  

Medicinsk behandling 

Den medicinske behandling af ADD med de centralstimulerende stoffer, methylphenidat og lisdexamfetamin/dexamfetamin, virker ved at øge mængden af signalstoffer i hjernen. Der er tale om dopamin og i mindre grad noradrenalin, og virkningen indtræder med det samme. 

Atomoxetin er et ikke-centralstimulerende stof, der virker ved at øge mængden af noradrenalin og i mindre grad dopamin. Virkningen indtræder som regel tidligst efter 1-2 ugers behandling, mens den fulde effekt ofte først ses efter 1-2 måneders behandling. 

Guanfacin er også et ikke-centralstimulerende stof, der sænker blodtrykket og også har effekt på ADD-symptomer. Virkningen er ikke helt klarlagt, men skyldes primært effeken af noradrenalin i pandelappen og indtræder først efter ugers behandling. Behandlingen med guanfacin er ikke godkendt til voksne i Danmark.  

Man kan ikke på forhånd sige noget om, hvilket lægemiddel eller dosis, der virker bedst hos den enkelte, så ofte må man forsøge sig frem for at se hvilket lægemiddel, der er mest effektivt. Man starter som regel op med behandling af methylphenidat, der er det mest undersøgte stof.  

Behandlingen fører til en bedret evne til at styre og fastholde opmærksomheden, hvilket resulterer i et bedre overblik og en bedre evne til at planlægge.
Mange oplever at medicinen bedrer den indre rastløshed og giver mere tankemæssig ro.
Hvis medicinen tages som lægen har ordineret det, er medicinsk behandling generelt meget effektiv.

Se de 6 film om ADHD i Tema om ADHD.
Hvis du vil vide mere kan du også kontakte ADHD-foreningen. 

Forfattere