Mundtørhed
Spyt (saliva)
Samlet producerer de store spytkirtler (Parotis foran øret samt Submandibularis og Sublinguales i mundbunden) sammen med de små spytkirtler fordelt rundt i mundslimhinden omkring 1-11/2 liter spyt i døgnet. Vi producerer mere spyt om dagen, end når vi sover. Spyttet består af vand, proteiner og enzymer, der er med til at rense munden, beskytte tænder og mundslimhinde og give en følelse af velvære.
Er man kun tør i munden, når man vågner om morgenen, er det oftest, fordi man sover med åben mund eller snorker.
Spyttet spiller en vigtig rolle for vores sundhed og mundens funktion.
Spyttet:
- smører tænderne så de beskyttes mod slid, syreskader og huller.
- neutraliserer syre fra føde- og drikke varer.
- smører mundslimhinden og beskytter mod traumer.
- indeholder antimikrobielle substanser der modvirker infektioner.
- blødgører fødevarer, så vi kan synke dem.
- opløser smagsstoffer, så vi kan smage maden.
- indeholder fordøjelsesenzymer der bidrager til nedbrydning af vores kost.
- muliggør at vi kan tale uden at mundslimhinden hænger fast i tænderne.
- Neutraliserer mavesyre i spiserøret.
- Renser spiserøret.
Hvad er Mundtørhed?
Når man føler, at man ikke har nok spyt i munden, har man mundtørhed. Dette kan skyldes, at man producerer for lidt spyt (< 50 % af den normale spytmængde) eller spyttets sammensætning af fx de smørende proteiner er ændret. Det er vigtigt at finde ud af, hvad der er årsagen til mundtørhed, da det kan betyde meget for behandlingen og risikoen for udviklingen af mundsygdomme. Tandlægen kan lave en objektiv spytmåling, og derigennem finde ud af om der er nedsat spytmængde.
Drikker man ikke nok vand (ca. 1,5-2 liter om dagen), kan man opleve mundtørhed, fordi der ikke er nok vand i spyttet.
Symptomer
Afhængig af årsagen og graden af mundtørhed kan man have forskellige symptomer:
- Følelse af at mangle spyt.
- Man vågner om natten for at drikke vand (kan skyldes snorken).
- Mundslimhinden klæber til tænder også under tale.
- Sviende og brændende fornemmelse i mundslimhinden.
- Følsomhed og svie ved indtag af stærke eller krydrede føde- eller drikkevarer.
- Brug af stærke tandpasta svier i mundslimhinden.
- Smagsopfattelsen er mindre, ændret eller helt fraværende.
- Tørhed i halsen.
- Problemer med at blødgøre og synke maden, især tørre fødevarer som kiks.
- Problemer med at synke mad uden tilførsel af væske.
- Sure opstød af mavesyre.
- Tørre og følsomme læber.
Konsekvenser ved hyposalivation (for lidt spyt)
Pludselig oplever man nye og flere problemer i munden:
- Sværere at holde en god mundhygiejne.
- Flere og nye huller fx tandens rodoverflader fx huller i tænderne .
- Syreskader på tænderne.
- Tænder der knækker.
- Flere sår i mundslimhinden.
- Svampeinfektioner i munden.
- Problemer med tandkødsbetændelse .
- Problemer med løse tænder (periodontitis).
- Proteser sidder dårligere fast i munden.
Hvordan forløber sygdommen?
Afhængig af årsagen til mundtørheden kan tilstanden være kortvarig, længerevarende eller vedvarende.
Hvem får sygdommen?
Det er især ældre der føler sig mundtørre, og det menes at optil 20 % af befolkningen har længerevarende mundtørhed. Der er ofte flere årsager til mundtørhed, der overordnet kan skyldes for lidt væskeindtag, snorken, medicin eller sygdom. Mundtørhed hos børn og unge forekommer hyppigst pga. medicinindtag fx ADHD midler. Nogle føler sig især mundtørre i forbindelse med fx stressede situationer, nervøsitet eller angst.
Hvis du ofte føler en generende mundtørhed, så tal med din tandlæge om det, da det er vigtigt at finde årsagen til mundtørhed.
Hvad er årsagen til mundtørhed?
For lidt væskeindtag er den hyppigste årsag til mundtørhed.
Rigtigt mange forskellige lægemidler kan give mundtørhed, og hyppigst er det medicin mod angst, depression, forhøjet blodtryk, allergi eller astma og smertestillende midler som fx morfin eller morfin-lignende præparater.
Hvis du bruger mere end fem forskellige lægemidler (polyfarmaci) dagligt, er der stor sandsynlighed for at din mundtørhed skyldes din medicin.
En række sygdomme kan give mundtørhed som fx Sjøgrens syndrom, diabetes, stofskiftelidelser. Mundtørhed forekommer også i forbindelse med kræftbehandlinger som immunterapi, kemoterapi og strålebehandling for kræft i hoved- og halsområdet. Der kan være tale om kortere varende eller kronisk mundtørhed, afhængig af om spytkirtelvævet skades permanent af behandlingen.
Undersøgelser ved mundtørhed
Hvis du føler dig mundtør skal du kontakte din tandlæge for at få afklaret årsagen. I forbindelsen med udredningen er det vigtigt, at du fortæller om du føler tørhed andre steder fx i øjnene, i næse og andre slimhinder.
Spytmåling
Din tandlæge kan vurdere om, du skal have lavet en spytmåling, så det kan bestemmes om, det er kvaliteten af dit spyt som er ændret, eller om dine spytkirtler producerer for lidt spyt. Spytmålingen foregår ved at dit spyt opsamles i et bæger og vejes.
For at få en retvisende måling må du ikke spise, drikke, ryge, børste tænder eller på anden vis stimulere dine spytkirtler en hel time inden spytmålingen.
Blodprøve og vævsprøve
Hvis dine spytkirtler producerer for lidt spyt, og du har tørhedsfornemmelse i øjnene, vil tandlægen ofte foreslå, at du får taget blodprøver hos din læge samt at der tages en vævsprøve (biopsi) under lokalbedøvelse af dine små spytkirtler i underlæben.
Behandling af mundtørhed
Årsagen til mundtørhed har afgørende betydning for behandlingsmulighederne. Tilstrækkeligt væskeindtag er nødvendigt for at der kan produceres nok spyt.
Hvis dine mundtørhed skyldes din medicin, kan du tale med din læge om af få lavet en medicingennemgang, for i samråd med lægen af finde ud af om det er muligt at ændre din medicinering.
Det kan du selv gøre
- Tal med din tandlæge eller tandplejer om din mundtørhed.
- God mundhygiejne:
- Hyppigere tandrensning og eftersyn.
- Børst tænderne med fluorid-tandpasta minimum 2 gange dagligt. Du skal ikke skylle munden efter, du har børstet tænder, da du derved skyller fluoriden væk. Hvis du får mange huller eller har meget svært ved at holde en god mundhygiejne, kan din tandlæge udskrive recepter på tandpasta med højt indhold af fluorid. Brug den mængde som din tandlæge anbefaler.
- Hold skånsomt rent i tandmellemrummene ved brug af tandstikkere, mellemrumsbørster eller tandtråd.
- Patienter, der har fået strålebehandling af hovedhals regionen i forbindelse med kræftbehandling, anbefales at bruge fluorid-skinne 5 minutter hver aften inden sengetid.
- Drik nok væske: omkring 1,5 - 2 liter væske om dagen.
- Stimuler din spytproduktion: spytkirtlerne producerer mere spyt, når du spiser. Du kan producere mere spyt ved at tygge-stimulere med tyggegummi eller smags-stimulere med sukkerfrie og syrefrie pastiller.
- Fugt munden: Du kan fugte din mund med vand eller med ”kunstig” spyt. Det kan fås som spray, mundskyllevæske eller mundgele på bl.a. apoteket. Mundgele er mest velegnet til brug om natten, mens spray og mundskyllevæske er til brug om dagen.
- Fugt læberne: Brug læbebalsam eller -pomade, hvis du har tørre og sprukne læber.
Medicinsk behandling
Det anbefales sjældent, at mundtørhed behandles med medicin, da der er mange bivirkninger forbundet med behandlingen. Når det sker, er det i samarbejde med tandlæge og læge.
Tilskud til tandbehandling
Hvis du har betydelige tandskader , kan du muligvis få økonomisk tilskud til tandbehandling ifølge sundhedsloven § 166. Den gældende lov kræver, at det dokumenteres at tandskaderne skyldes en af nedenstående årsager.
- Kræftpatienter, der på grund af strålebehandling i hoved eller halsregionen eller på grund af kemoterapi oplever dokumenterede tandproblemer.
- Patienter diagnosticeret med Sjøgrens syndrom.
- Patienter med sjælden medfødt sygdom.
Tal med din tandlæge om dine muligheder for at søge om økonomisk støtte til tandbehandling.
