Mani

Hvad er Mani?

Mani er en sygdom, der er kendetegnet ved et unormalt løftet stemningsleje og stærkt øget ukritisk foretagsomhed i mindst 1 uge. Ved mindre udtalte symptomer taler man hypomani. 

Symptomer

Ved mani er man opstemt, opfarende, irritabel, utålmodig og i øget aktivitet. Man taler hurtigt og springer fra det ene emne til det andet. Selvfølelsen kan være øget, og man synes, at man kan overkomme alt. Der er meget kort fra tanke til handling, og man handler uden at tænke på konsekvenserne. Det kan føre til hensynsløs og uansvarlig adfærd. Mange har nedsat behov for søvn og øget seksuel trang. Tilstanden gør det således hurtigt vanskeligt for dig at fungere i dagligdagen hjemme og på arbejdet. Ved hypomani ses samme, men mildere symptomer, hvorfor lidelsen ofte overses. En variant er irritabilitet og vrede uden subjektiv glædesfølelse, og dermed også en pinagtig tilstand, ofte på overgangen til det man kalder en blandingstilstand, der er mere sammensat og forvirrende for både den der oplever det og de pårørende. 

Hvordan forløber sygdommen?

Manier optræder i afgrænsede tidsrum (faser) på op til flere måneder. Ved det man kalder bipolar lidelse, tidligere kaldet maniodepressivitet ses der også depressive faser. Fasehyppigheden er meget varierende. Nogle har kun få faser, andre mange særlig hypomane faser. Hvis man udelukkende har hypomane faser, taler man i dag om bipolar affektiv sindslidelse type II - ved rene maniske faser om type I. 

Hvem får sygdommen?

Risikoen for på et eller andet tidspunkt i livet at få en mani er 1-2 % for begge køn.  

Hvad er årsagen til mani?

Den egentlige årsag kender man ikke, men lidelsen er for en stor dels vedkommende arvelig. Nære slægtninge til mennesker, der har haft en mani, har således 10-20 gange større risiko for at få sygdommen. Belastende faktorer i livet kan udløse faser, ligesom visse medicintyper og sygdomme også kan fremprovokere symptomer. 

Undersøgelser ved mani

Lægen kan som regel stille diagnosen efter en grundig samtale og en generel helbredsundersøgelse. Visse rusmidler kan udløse mani-lignende tilstande.  

Behandling af mani

Medicinsk behandling 

Lægemidler anvendes både til den akutte behandling og til forebyggelse af nye episoder. De vigtigste er lithium, midler mod epilepsi og antipsykotiske lægemidler. Et antipsykotisk middel, quetiapin, anvendes især ved depressive symptomer, hvor antidepressiva ikke bør anvendes, da de kan udløse en manisk episode. 

Som mange andre psykiske lidelser antager man, at mani skyldes forstyrrelser i den måde, hvorpå hjerneceller sender kemiske signaler til hinanden. Lægemidler, der griber ind i disse processer, kan derfor bruges både til at behandle og til at forebygge manier. Fra 1950'erne er lithiumsalte og lægemidler mod psykoser blevet benyttet til akut mani. Lithiumsalte virker desuden forebyggende mod nye maniske faser.  

I de senere år har man fundet virkning af nogle lægemidler, der normalt benyttes til at forebygge epilepsi. De er imidlertid ikke lige så gode som lithium. 

Du kan få mere information om mani på DepNet.dk. 

Forfattere