CT-scanning af kroppen

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Du vil få tilbudt en CT-scanning, hvis lægen vil have mere detaljerede billeder end et almindeligt røntgenbillede. 

Eksempler på sygdomme, hvor en CT-scanning kan hjælpe på udredning: 

• Autoimmune bindevævssygdomme
• Blindtarmsbetændelse
• Diskusprolaps
• Hjertekrampe
• Hjertesvigt
• Kræft i bugspytkirtlen, mavesækken eller tyk- og endetarm
• Kræft i nyren
• Nyresten
• Blodprop i hjertet
• Blodprop i lungen
• Blodprop i hjernen eller hjerneblødning
• TCI (Forbigående blodprop i hjernen).

Hvad er ct-scanning?

CT står for Computer Tomografi. Ved en CT-scanning skal du ligge på et leje, der kører igennem et rør der minder om en stor donut/tunnel. Her roterer et røntgenrør rundt om dig og optager røntgenbilleder. Røntgenbilleder bliver behandlet i en computer og sat sammen til en lang serie. Lægen kan derved se røntgenbilledet i "tværsnit". Alle dele af kroppen kan scannes, fx hjernen, brystkassen, ben osv. 

Det personale (radiografer) som foretager scanningen, forlader rummet under undersøgelsen. Hvis det er nødvendigt at radiograferne bliver i rummet under scanningen, anvender personalet blyforklæder, for at undgå at blive udsat for stråling. 

2 ud af 3 CT-scanninger kræver en form for kontrast. Kontrast kan både gives som indsprøjtning i en blodåre eller som en væske der skal drikkes. Ved indsprøjtning af kontrastvæske i en blodåre bliver de forskellige organer mere tydelige. Hvis du skal drikke kontrastvæske, bliver det lettere at skelne tarme, væv og andre organer fra hinanden. 

Hvad kan undersøgelsen vise?

Alle organer kan ses tydeligt ved en CT-scanning. Lægen (radiologen) vil se efter om der fx er en knude (tumor), blødning eller udposninger på tarmen. 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Når du bliver CT-scannet, ligger du på et leje som kører ind og ud i et rør der minder om en stor donut/tunnel. Her roterer et røntgenapparat omkring dig og optager en lang række billeder, som lagres på en computer. Under CT-scanningen kan du blive bedt om at holde vejret, alt efter hvilket område der scannes. Det er også vigtig at du ligger stille mens der scannes. Ved nogle undersøgelser skal du drikke en væske, som indeholder et kontrastmiddel, eller have en indsprøjtning med kontrast i blodåren. 

Når der sprøjtes kontrast i en blodåre, mærker de fleste personer en fornemmelse af varme i kroppen, trang til at tisse og en smag af metal i munden. Enkelte får lidt kvalme, men det går meget hurtigt over. Nogle synes, at den kontrast man skal drikke, smager dårligt, men det er individuelt. 

Hvor foregår undersøgelsen? 

En CT-scanning vil foregå på en røntgenafdeling på et hospital. Enkelte privatklinikker har også CT-scannere. 

Hvor lang tid tager undersøgelsen? 

Selve undersøgelsen tager ca. 20 minutter. Der skal afsættes længere tid, hvis du skal drikke kontrast før undersøgelsen, dette vil fremgår af indkaldelsesbrevet du modtager ved indkaldelsen til undersøgelsen. 

Gør det ondt? 

Hvis du skal have sprøjtet kontrast i en blodåre, skal du stikkes for at man kan lægge et drop (venflon) i en blodåre. Det kan gøre lidt ondt, men ellers er undersøgelsen smertefri. Nogen kan opleve det ubehageligt eller klaustrofobisk at skulle ligge stille i en maskine som ligner en donut/tunnel. 

Er der noget, jeg skal passe på med bagefter? 

I sjældne tilfælde kan du få en allergisk reaktion, hvis du er blevet undersøgt med kontrast. Den mest normale allergiske reaktion er nældefeber. Det viser sig som rødmen eller udslæt, det ligner det udslæt du får, hvis du er blevet brændt af en brændenælde. 

Som regel kommer en allergisk reaktion med det samme, men i enkelte tilfælde har man set reaktioner længere tid efter undersøgelsen. Hvis du får en allergisk reaktion, er det en god ide at henvende dig til din egen læge eller akutmodtagelse. Både for at behandle reaktionen, men også fordi allergien skal registreres, så du evt. kan få et andet kontraststof, hvis du skal undersøges igen. 

Når du får lavet en CT-scanning udsættes du for røntgenstråler. Derfor begrænses antallet af CT-scanninger, da der er en lille risiko for skadevirkninger. 

Hvordan forbereder jeg mig?

Når du bliver indkaldt til undersøgelsen, vil du få et brev, der meget nøje forklarer, hvordan du skal forholde dig inden undersøgelsen. Der vil stå beskrevet om du fx kan spise morgenmad, tage din sædvanlige medicin, eller om du skal tage afføringsmiddel dagen før undersøgelsen, som du fx skal gøre ved en undersøgelse af tyktarmen. Det er vigtigt at du overholder anbefalingerne, da undersøgelsen i værste fald kan være ubrugelig og må tages om, eller aflyses. 

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forberede dig, så ring til den røntgenafdelingen hvor du skal CT-scannes i god tid. Her vil personalet kunne informere dig grundigt. Det er altid en god idé at drikke rigeligt med væske før og efter en CT-undersøgelse, hvor du har fået kontrast. 

Du kan blive scannet i dit almindelige tøj, men der må ikke være metal på tøjet, fx pailletter, nitter, lynlås eller i tøjet, som fx bh-bøjle. Hvis du har lynlåse eller andet metal på tøjet eller har smykker på, vil du ofte blive bedt om at tage det af før CT- scanningen, da metalliske genstande slører røntgenbillederne og derved gør optagelserne ubrugelige.  

Særlige hensyn

Nyrefunktion 

Den læge der henviser til CT-scanningen, vil spørge til din nyrefunktion, hvis du skal have kontrast sprøjtet ind i en blodåre. Måske vil lægen henvise dig til en blodprøve for at undersøge din nyrefunktion, før du får foretaget CT-scanningen. 

Anden medicin 

Hvis du tager medicin, så tag en liste over medicinen med til lægen. Lægen kan tjekke om din medicin har betydning for indsprøjtning af kontrast. Du skal være ekstra opmærksom, hvis du får tabletter for diabetes, gigt og visse former for kemoterapi, da dette kan det kræve specielle forholdsregler. 

Allergi 

Nogle af de kontraststoffer der bruges ved CT-scanninger, indeholder jod. Selvom du er allergisk over for jod ved fx kontakt med huden eller ved indtag af jodholdige fødevarer, fx rejer, forhindrer det normalt ikke, at du kan få kontrast i en blodåre eller drikke kontrast. Spørg lægen, hvis du er i tvivl. 

Graviditet

Du skal oplyse lægen, hvis du er gravid eller kan være det. Man vil normalt undgå at CT-scanne gravide, især i det første trimester (de første 3 måneder) af graviditeten. Hvis det ikke kan undgås, vil man prøve at finde en undersøgelsesmetode, der ikke bruger røntgenstråler. 

Amning

CT-scanning i sig selv har ingen betydning for amning. Det påvirker ikke mælken, og det er ikke farligt for barnet at blive ammet efter scanningen. Hvis du får kontrast indsprøjtet i blodbanen, mens du ammer, er det heller ikke farligt for barnet at få brystmælk. 

Hvordan får jeg svar på undersøgelsen?

Svar på undersøgelsen 

Røntgenafdelingen sender som regel svaret på undersøgelsen til den læge eller hospitalsafdeling, der har henvist dig.  

I de fleste tilfælde vil du kunne se svaret på sundhed.dk hvor du logger på med MitID. 

Det kan nogle gange være svært at forstå svaret, så det er vigtigt, at en læge forklarer dig undersøgelsens resultat. 

Inden undersøgelsen: Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om 

Skriv evt. en huskeseddel: 

• Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
• Hvordan får jeg svar? (Samtale, SMS, mail eller brev)
• Hvem giver mig svar?
• Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen.