Screeningsmammografi

Revisionsdato: 15.05.2024

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Alle kvinder mellem 50 og 69 år tilbydes en undersøgelse for brystkræft hvert andet år. Det kaldes en screening for brystkræft. 

 

Det er Danske Regioner som står for disse screeningsundersøgelser.  

Du bliver automatisk indkaldt gennem din e-Boks, når du er fyldt 50 år. Hvis du har haft brystkræft, vil du blive indkaldt til du er ca. 79 år.  

En screening er et frivilligt tilbud, som du kan takke nej til. 

 

Hvis man opdager brystkræft i tide, kan det helbredes. I tide vil som regel sige, at brystkræftknuden er lille, men stadig kan ses på mammografien, før du selv kan mærke den. 

Hvad er røntgen?

Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger ligesom almindeligt synligt lys, men med så kort bølgelængde, at det kan trænge gennem kropsvæv. Strålerne sendes fra et røntgenrør gennem en kropsdel til en plade som aflæser data fra røntgenstrålerne. Billederne gemmes elektronisk. 

 

Røntgenbilleder ses i sort-hvide farver. Knogler vil ses som hvide skygger, mens tarme og lunger vil ses som mørkegrå eller sorte skygger.  

 

Det personale (radiografer), som skal foretage røntgenundersøgelsen, forlader rummet under undersøgelsen, eller bruger blyforklæder, for at undgå at få røntgenstrålerne. Man vil altid vælge undersøgelser, som giver dig den lavest mulige dosis stråler. 

Hvad kan undersøgelsen vise?

Et røntgenbillede af dit bryst kan vise mælkegange, bindevæv og kirtler. Røntgenlægen (radiolog) kan ud fra billedet se, om der er forandringer i brystet der kunne tyde på brystkræft. 

 

Lægen vil se efter knuder, forskelle i brystvævet på de to sider af brystet og efter eventuelle kalkaflejringer. Kalkaflejringer kan være tegn på en knude (tumor). 

 

En mammografi kan i de fleste tilfælde vise små kræftknuder der er mindre end 1 cm, som det ikke er muligt selv at mærke. 

 

Hvis lægen ser noget unormalt, vil du typisk blive indkaldt til en nærmere undersøgelse. 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Undersøgelsen foregår på en screeningsklinik eller mammografiklinik, som nogle gange ligger på et sygehus. En radiograf tager 1-3 røntgenbilleder (mammografi) af hvert bryst. Brystet vil blive lagt mellem to plader som trykker brystet fladt. Det tager ca. 15 minutter. 

 

Gør det ondt? 

Det gør som regel ikke ondt, men det kan være ubehageligt, når brystet skal klemmes sammen, især for kvinder med mindre bryster. 

 

Er der noget, jeg skal passe på med bagefter?  

Du vil kunne tage hjem lige efter undersøgelsen, også i bil. 

 

Mammografi 

Hvordan forbereder jeg mig?

Du vil blive bedt om at klæde dig af på overkroppen. Du behøver ikke fjerne smykker. 

Særlige hensyn

Kvinder med proteser/implantater kan som regel sagtens fotograferes. Undgå at bruge deodorant, creme eller talkum under armene, den dag du skal undersøges, da det kan give uklare skygger på billederne. 

Graviditet

Undersøgelsen kan foretages i visse situationer.

Man vil normalt udskyde undersøgelsen til efter din graviditet. 

Ring og aftal det med screeningsklinikken. 

Amning

Undersøgelsen kan foretages i visse situationer.

Man vil normalt udskyde undersøgelsen i 3 måneder eller til du er færdig med at amme. Hvis du gerne vil have undersøgelsen, skal brystet være helt tømt for mælk. 

Ring og aftal det med screeningsklinikken. 

Hvordan får jeg svar på undersøgelsen?

Svar på undersøgelsen 

Du får som regel svar 2-4 uger efter undersøgelsen fra den afdeling eller klinik, hvor du er blevet undersøgt. 

I de fleste tilfælde vil du kunne se svaret på sundhed.dk, hvor du logger på med MitID. 

Det kan nogle gange være svært at forstå svaret, så det er vigtigt, at en læge forklarer dig undersøgelsens resultat.  

 

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om 

Skriv evt. en huskeseddel: 

  • Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
  • Hvordan får jeg svar? (samtale, SMS, mail eller brev)
  • Hvem giver mig svar?
  • Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen.

Vil du vide mere?

Sundhedstyrelses pjece: Tilbud om screening for brystkræft. 

Forfattere/Referenter

Louise Bindesbøll (Forfatter)