Mundbetændelse

Hvad er Mundbetændelse?

Mundbetændelse (stomatitis) er, når der er en betændelsesreaktion i mundslimhinden, og kan ramme indersiden af kinderne og læberne, tandkødet, ganen, tungen og i mundbunden. 

Symptomer

Symptomerne ved mundbetændelse kan variere meget, men kan optræde som: 

• Konstant sviende og brændende fornemmelse i områder eller i hele mundslimhinden.
• Smerter i mundslimhinden - konstant eller ved fx indtagelse af bestemte mad- og drikkevarer.
• Prikkende fornemmelse i mundslimhinden.
• Mundbetændelse kan være forbundet med generelle symptomer, som fx feber og utilpashed.

Hvordan ser det ud? 

Mundbetændelse kan vise sig på forskellige måder afhængig af årsagen: 

• Blærer i mundslimhinden kan være knappenålssmå eller større og kan indeholde væske eller blod. Når blærerne brister, kan de efterlade sår. Nogle gange fornemmes en prikkende fornemmelse inden blærerne kommer, og andre gange kan de gøre ondt, fx ved berøring og tandbørstning.
• Sår i mundslimhinden kan variere i størrelse og lokalisation i munden. De gør ofte ondt og kan skyldes bid eller anden skade, men også mundslimhindelidelser. Sår i munden skal hele efter 8-10 dage, og er du i tvivl om årsagen til mundsår, så opsøg tandlæge.
• Sår som ikke heler kan være tegn på alvorlig tilstand. Søg altid tandlæge eller speciallæge i Øre-, Næse- og Halssygdomme, hvis sår i munden ikke heler efter 8-10 dage. Også selvom de ikke gør ondt.
• Rødme af mundslimhinden. Større eller mindre områder af mundslimhinden kan være rødere end normalt og kan give sviende og brændende symptomer.
• Hvide streger og pletter kan være forbundet med smerter især ved indtagelse af mad- og drikkevarer, fx krydret og stærk mad og sure drikkevarer.
• Afskrabelige belægninger kan forekomme over hele mundslimhinden og kan være tegn på svampeinfektion.
• Hævelse af mundslimhinden kan opstå som følge af gentagen irritation af mundslimhinden, men kan også skyldes medicin eller sygdom i tænder, mundslimhinde og knogle. Søg tandlæge.

Hvordan forløber sygdommen?

Afhængig af årsagen kan mundbetændelse have et kortvarigt (akut) forløb eller et længerevarende (kronisk) forløb. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få mundbetændelse. Hos børn skyldes det ofte en akut virus- eller svampeinfektion, mens det hos voksne og ældre kan ses i forbindelse med infektioner, sygdomme i mundslimhinden, bivirkninger til medicin og alvorlig generel sygdom. 

Hvordan smitter mundbetændelse?

• Fysisk kontakt kan overføre virus og visse bakterier fra person til person. Ved virusinfektioner, der danner blærer, vil der være meget virus i blærerne. Undgå derfor at røre ved blærer eller de efterfølgende sår, da du kan smitte andre og dig selv, fx med forkølelsessår. På samme måde overføres human papillomvirus (HPV) fra fx kønsvorter og almindelige håndvorter også ved fysisk kontakt
• Bakterier, der fx kan give kønssygdomme, kan også overføres til munden ved fysisk kontakt.
• Dårlig mundhygiejne og nedsat spytmængde, fx som bivirkning til visse typer medicin, kan forstyrre ligevægten mellem mundens mikroorganismer og medføre overvækst (infektion) med bakterier eller svampe. Svampeinfektioner smitter normalt ikke mellem raske mennesker.
• Nikotinprodukter som snus og nikotinposer påvirker især tandkødet, så det trækker sig permanent tilbage, og du får lange tænder, hvor der er øget risiko for tandkødssygdomme periodontitis og caries.
• Tobak hæmmer mundens lokale immunforsvar og øger risikoen for svampeinfektioner, men øger også risikoen for mundhulesygdomme som kræft og periodontitis.
• Mineral- og vitaminmangel øger risikoen for svampeinfektioner og kan desuden give sår i munden og i mundvigene. Oftest vil der også være sviende og brændende symptomer fra mundslimhinden i forbindelse med mangellidelser. Du vil ofte også have generelle symptomer som træthed og nemt blive stakåndet.
• Hvis du har nedsat immunforsvar pga. alvorlig sygdom eller medicinpåvirkning, har du større risiko for at få mundhuleinfektioner og mundbetændelse. Risikoen kan nedsættes ved daglig god mundhygiejne, hvor anvendelse af tandpasta med højere fluoridindhold (5.000 ppm) kan være gavnligt.
• Hvis du er i kræftbehandling med fx stråleterapi, immunterapi eller kemoterapi, kan det også være svært at holde en god mundhygiejne, og der er risiko for infektioner og huller i tænderne. Derfor er der lavet vejledninger til mundpleje til patienter i eller efter kemoterapi eller stråleterapi på 21 forskellige sprog, herunder dansk. Spørg efter vejledningen på den afdeling, hvor du bliver behandlet.
• Sygdomme i mundslimhinden smitter umiddelbart ikke mellem mennesker.

Hvad er årsagen til mundbetændelse?

Der kan være flere årsager til mundbetændelse: 

• Infektioner med mikroorganismer som virus, svampe og bakterier.
• Dårlig mundhygiejne
• Nedsat spytmængde.
• Betændelsesreaktioner i mundslimhinden, fx inflammatoriske og autoimmune sygdomme. Flere af disse sygdomme kan også give udslæt på huden eller andre slimhinder fx kønsorganerne.
• Påvirkning fra tobak og nikotin (rygning, snus, nikotinposer og e-cigaretter).
• Bivirkninger af medicin.
• Bivirkninger til kræftbehandling.
• Bivirkninger til behandling med midler, som påvirker immunsystemet.
• Vitaminmangel.
• Blodmangel.
• Alvorlig sygdom.

Undersøgelser ved mundbetændelse

Det er vigtigt at kende årsagen til mundbetændelse for at kunne give dig den korrekte behandling. Derfor vil tandlægen eller speciallægen undersøge din mundslimhinde og efterfølgende vurdere, hvilke andre undersøgelser, der er nødvendige. 

• Nogle årsager til mundbetændelse kan tandlægen se ud fra, hvordan mundslimhinden ser ud.
• Skrab eller podning vælges ofte ved mistanke om, at symptomerne skyldes virus, svamp eller bakterier.
• Blodprøve bruger lægen ved mistanke om blodmangel, vitaminmangel eller anden sygdom.
• Vævsprøve (biopsi) med efterfølgende undersøgelse i mikroskop er ofte nødvendig, hvis årsagen ikke kan findes klinisk.

Specielle forhold hos børn

Virus 

Flere af de børnesygdomme, der skyldes virus, kan forekomme i munden som små blærer, der brister og efterlader sår. Det er fx skoldkopper, Hånd-, mund og fodsygdom og herpes simplex-virus ( forkølelsessår). 

Børn smittes typisk i vuggestuen eller børnehaven, når der overføres viruspartikler ved fysisk kontakt eller via legetøj. Dog smitter især herpesinfektioner (fx forkølelsessår) ved kontakt med blærer, hvorfor man skal være ekstra påpasselig, når der er udbrud fx på læberne, så børn ikke smittes af kammerater, søskende eller forældre. 

Op til 10 % af børn får en kraftig mundbetændelse (akut herpetisk gingivostomatitis), når de smittes første gang med forkølelsessår, hvor der kan ses blærer i hele mundslimhinden. Disse gør meget ondt, og barnet vil ofte have svært ved at spise og drikke og være generelt påvirket med fx feber. 

Behandling med anti-virusmiddel skal startes hurtigt, allerede mens virusinfektionen stadig udvikler sig, for at have en virkning, så søg straks hjælp hos tandlæge eller læge. Det er vigtigt at barnet får tilstrækkelig med væske, så det ikke bliver dehydreret. Is kan lindre symptomerne hos nogle børn. 

Mundhulesvamp 

Omkring 50 % af befolkningen er bærere af svamp som en naturlig del af deres mundhules mikroorganismer. Det er, når der kommer overvækst af svamp i munden at der opstår mundhulesvampeinfektion. Mundhulesvampeinfektion kan give sviende og brændende symptomer samt smagsforandringer (salt- og metalsmag).  

Revner i mundvigene kan skyldes svampe, men også bakterieinfektion og mangel på vitaminer og mineraler, og derfor er det vigtigt, at årsagen findes, så den rigtige behandling kan begyndes.  

"Trøske" er hvide afskrabelige svampebelægninger, der ofte ses hos ganske små børn. Spædbarnet generes tilsyneladende sjældent af trøske, mens moren kan få symptomer fra brystvorterne, hvis barnet ammes. Derfor kan moren have behov for svampebehandling. "Trøske" belægningerne i munden på barnet kan fjernes med gase eller fugtigt vat. 

After (også kaldet blegner eller blister) 

20 % af befolkningen har i perioder after (aftøs stomatitis), som er tilbagevendende små sår, der typisk flytter rundt i mundslimhinden, så de kommer forskellige steder ved udbrud. De kommer ofte første gang i børneårene og gør ondt, når man spiser og drikker. Man kender ikke årsagen til after, men traume (fysisk skade) og allergi overfor visse madvarer kan udløse udbrud hos nogle. Tandpasta uden skummemidlet natriumlaurylsulfat kan mindske antallet af udbrud (se på varedeklarationen på tandpastaen). 

Hvis sårene er store og kommer ofte, skal man kontakte tandlæge eller læge, da det kan være tegn på fx vitaminmangel eller anden sygdom, fx inflammatorisk tarmlidelse som Crohns sygdom eller blødende tyktarmsbetændelse. 

Behandling af mundbetændelse

For at du kan få den rigtige behandling, er det vigtigt at kende årsagen. 

• Infektioner skal behandles med antibiotika, svampe- eller virusbehandling. Infektioner kan nogle gange forebygges, fx er antibiotika ofte årsag til svampeinfektioner i munden, da ligevægten mellem bakterier og svampe i munden bliver forskudt og fremmer svampeovervækst. Dette kan forebygges med samtidig svampebehandling.
• Hvis årsagen til mundbetændelsen skyldes medicinbivirkning, fx overvækst af tandkød eller nedsat spytmængde, kan det nogle gange være muligt at ændre din medicin sammen med din læge.
• Hvis årsagen til mundbetændelsen skyldes vitamin- eller blodmangel, skal det behandles, og årsagen til, at du mangler vitaminer eller blod, skal findes. Småtspisende og personer med ensidig kost er i risiko for at udvikle mangellidelser med årene.
• Smerter kan behandles med lokalbedøvende og/eller anti-inflammatoriske midler, og her er det især vigtigt, at årsagen til smerterne findes. Ensidig symptombehandling ved alvorlig sygdom kan forsinke diagnosen og iværksættelse af korrekt behandling, så søg tandlæge eller læge med det samme.

Hvad kan jeg selv gøre? 

Du kan gøre meget for at mindske længerevarende mundbetændelse, når tandlægen eller speciallægen har stillet en diagnose, og årsagen er kendt. 

• God mundhygiejne: Afhængigt af dit behov, kan din tandlæge eller tandplejer instruere dig i korrekt tandbørstning, brug af tandtråd, tandstikkere eller mellemrumsbørster samt proteserengøring. Der kan også være behov for fluoridbehandling med fx tandpasta med højere fluoridindhold 5.000 ppm (fås på recept) og fluoridpensling hos tandlæge eller tandplejer.
• Klorhexidin mundskyllevæske 0,12 % i en kort periode (2 gange om dagen i maksimalt 2 uger), kan hjælpe i perioder, hvor tandbørstning ikke er mulig pga. smerter.
• Rygning: Du bør stoppe med at ryge, da rygning påvirker din mundslimhinde og bl.a. øger risikoen for svampeinfektion og mundhulekræft.
• Mundtørhed og nedsat spytmængde: Du kan øge spytproduktionen med sukker- og syrefrie tyggegummi, pastiller eller drops. Ofte vil øget spytproduktion i 5 minutter én gang i timen være tilstrækkeligt til, at følelsen af mundtørhed er mindre udtalt. Mange er tørre i munden om morgenen, fordi de snorker eller trækker vejret gennem munden. Det er vigtigt, at din tandlæge finder ud af, hvorfor du har mundtørhed, så du kan få den rigtige rådgivning og behandling.
• Medicinbivirkning: Mundhulesvamp kan opstå som en bivirkning til antibiotikabehandling og lokalbehandling med fx binyrebarkhormon i mundhulen, som ved inhalationsspray til behandling af astma og KOL. Efter brug af inhalationsspray med binyrebarkhormon skal du derfor skylle munden med vand og spytte ud for at undgå påvirkning af mundslimhinden.
• Overvækst af tandkød kan skyldes medicinbivirkning, og her er det vigtigt, at din mundhygiejne er ekstra god, da man ved, at bakteriebelægninger fremmer overvækst af tandkød. Desuden kan skånsom tandbørsteteknik og brug af tandtråd (frem for tandstikkere), også mindske udvikling af medicin-induceret tandkødsovervækst. Søg rådgivning hos din tandlæge eller tandplejer.

Medicinsk behandling 

• Når mundbetændelse skyldes infektion, vil din tandlæge eller læge behandle med antivirusmidler, antisvampemidler eller antibiotika.
• Ved mindre infektioner i mundslimhinden eller dårlig mundhygiejne kan tandlægen give dig desinficerende midler eller udskrive recept på tandpasta med ekstra højt indhold af fluorid (5.000 ppm) og eventuelt behandle med fluoridpensling.
• Ved betændelsesreaktion eller autoimmun sygdom vil tandlægen eller speciallægen forsøge at mindske symptomerne med lokalbehandling eller tabletter med fx binyrebarkhormon. Behandling med lokalbedøvende midler i korte perioder kan også være en mulighed. Det er vigtigt at der stilles en korrekt diagnose, inden du begynder på behandling af symptomer fra mundslimhinden.

Forfattere