Pletskaldethed

Hvad er Pletskaldethed?

Pletskaldethed eller alopecia areata er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor kroppens eget immunsystem aktiveres og hæmmer hårvæksten, hvilket resulterer i pletvist hårtab.  

Pletskaldethed rammer ca. 2 % af befolkningen (2 ud af 100), og er således en af de hyppigste årsager til hårtab. 

Symptomer

De tidligste tegn på sygdommen opstår typisk i barndommen eller hos yngre voksne med en eller flere centimeter store bare pletter i hårbunden. 

Hårtabet kan også ramme øjenbryn, øjenvipper og skægområdet. 

De bare pletter kan flyde sammen, så hårtabet bliver udbredt, men de fleste vil kun have få områder med hårtab. 

I sjældne tilfælde vil sygdommen ramme alle kroppens hårsække, hvilket resulterer i såkaldt total alopeci, med tab af al kropsbehåring. 

Pletskaldethed er ofte forbundet med psykisk belastning i form af angst og depression, hvilket kan forringe de ramtes sociale og følelsesmæssige liv. 

Hvordan forløber sygdommen?

Graden af hårtab og sygdommens forløb er meget varierende. Op mod halvdelen af alle vil opleve at få spontan genvækst af håret og således en normalisering af behåringen i løbet af 6-12 måneder.  

Der er dog en betydelig risiko for, at man på et senere tidspunkt vil kunne få ny udbrud af sygdommen med nye bare pletter. Det er særlig de der er arvelig disponeret, har tidlig sygdomsdebut eller udbredt hårtab, som er i større risiko for nye udbrud af sygdommen.  

Hvis man har haft bare pletter i meget lang tid, er der mindre sandsynlighed for at der kommer spontan ny hårvækst og normalisering af hårvæksten. 

Hvem får sygdommen?

Man kender ikke årsagen til sygdommen, men der er arvelig faktor, i det ca. 25 % (en fjerdedel af de ramte) har pårørende med samme sygdom.  

Pletskaldethed kan være koblet til andre autoimmune sygdomme, så som pigmentetab (vitiligo), psoriasis, atopisk eksem og stofskiftesygdom. 

Hvordan smitter pletskaldethed?

Ikke relevant for denne sygdom. Sygdommen er ikke smitsom. 

Hvad er årsagen til pletskaldethed?

Man kender ikke årsagen til sygdommen, men hårtabet er et resultat af en betændelsesreaktion i hårsækkene, hvor hårene dannes. Hårsækkene ødelægges ikke, derfor er der mulighed for at vækst af håret kommer igen. 

Undersøgelser ved pletskaldethed

Pletskaldethed har et meget karakteristisk udseende og kan sjældent forveksles med andre årsager til hårtab. 

Specielle forhold hos børn

Der er ingen forskel på sygdommen hos børn og voksne. 

Behandling af pletskaldethed

Generelt er det vanskelig at behandle pletskaldethed. Man kan forsøge at give lokalbehandling med stærkvirkende binyrebarkhormon, enten som en creme eller injektion, men længerevarende behandling øger risikoen for at huden bliver tynd.  

Hos hudlæger kan man blive tilbudt lokalbehandling med difenylcyclopropenon, som via en inflammatorisk reaktion kan resultere i stimulering af hårvæksten. 

Tabletbehandling med prednisolon er ofte effektiv, men længerevarende behandling er ikke mulig grundet bivirkninger. 

Der er bedst dokumenteret effekt af JAK-hæmmerne (Litfulo og Olumiant). I Danmark afventer Olumiant dog fortsat godkendelse af Medicinrådet, og der er således ikke endnu mulighed for at opstarte behandlingen på landets hudafdelinger.  

Forfattere