Behov for ernæring hos voksne

Kosten er en vigtig del af behandlingen, både når man er indlagt og efter et længere behandlingsforløb. Det gælder fx hvis du er blevet opereret, haft store vægttab, har feber eller har svært ved at optage næring fra maden og her vil der være behov for særlig ernæring. Mange patienter vil i løbet af deres sygdomsforløb opleve, at deres vægt og appetit falder. Det kan påvirke både det generelle velbefindende, livskvaliteten og forløbet af sygdommen. 

Underernæring 

Ved indlæggelse på sygehuse er omkring 20-40 % af patienterne i risiko for såkaldt underernæring. Da sygdom som regel rammer flere ældre end yngre, har ernæring en betydning i sig selv, da vi med alderen mister vigtig muskelmasse og muskelfunktion. Ældre har derfor alene på grund af deres alder en øget risiko for underernæring. Ca. 5 % af ældre (5 ud af 100 ældre), der bor i deres eget hjem, og ca. halvdelen af ældre, der bor i plejebolig og/eller plejehjem, menes at være underernærede.  

Vi mister gradvist muskelmasse og muskelstyrke på grund af alder, men risikoen er markant øget under sygdom og i perioden efter sygdom. Når vi mister muskelmasse, mister vi vores kræfter, vi bliver svagere og skrøbelige. Svært nedsat muskelmasse og -styrke kaldes sarkopeni.  

Underernæring defineres som en tilstand, der skyldes manglende eller utilstrækkeligt indtag af mad (ernæring), dvs. energi og protein i forhold til behovet eller utilstrækkelig optagelse af næring fra mave-tarm-kanalen.  

Det medfører vægttab, herunder nedsat muskelmasse, der igen fører til nedsat fysisk og mental funktion, øget risiko for komplikationer til medicinsk og kirurgisk behandling samt nedsat effekt af den behandling man modtager. 

Ved alvorlig sygdom og vægttab kan tabet af muskelmasse gå særlig hurtigt. Det medfører tab af kræfter og nedsat evne til at bevæge sig og udføre de ting, man skal i hverdagen. Det betyder øget afhængighed af hjælp til personlig hygiejne, indkøb, madlavning og rengøring. 

Underernæring har også betydning for de komplikationer, der kan opstå ved sygdom eller evt. operation. Man er mere modtagelig for infektioner eller har en dårligere sårheling, og risikerer derfor at få forlænget indlæggelsen og genoptræning. Efter udskrivelse fra sygehus ses ofte træthed, nedsat appetit og funktionsniveau dvs. mindre lyst til at være aktiv. Det øger risiko for vægttab og forlænger den periode, hvor man ikke er helt rask, kaldet rekreationsperioden. Ved at træne og spise tilstrækkeligt med protein og energi kan tabet af muskelmasse begrænses. Ved en ihærdig indsats kan vi endda genopbygge tabt muskulatur.  

Nedsat appetit 

Ved sygdom, feber, operation og behandling med fx kemoterapi ses ofte nedsat appetit, kvalme, ændret smagssans, forstoppelse, diarre, evt. mundtørhed og tidlig mæthed. Det påvirker den normalt positive oplevelse ved at spise et lækkert måltid. Ved underernæring kan der også udvikles mundsvamp, der giver smerter og ubehag, når man spiser. Det kan være svært at spise tilstrækkeligt, selvom behovet for ernæring er øget. Der er derfor risiko for, at man indtager for lidt næring og taber sig. En god tandstatus er vigtig i forhold til at kunne spise, og hvis der er problemer med tænderne, kan man også have udfordringer med at spise tilstrækkeligt. Der er således en række faktorer, der på forskellig måde har betydning for om der indtages tilstrækkelig ernæring. De fødevarer, man normalt spiser, har man måske ikke den samme lyst til. Man er således i en situation, hvor der er et stort behov for næringsstoffer, men mangler lyst til mad. 

Undersøgelser ved behov for ernæring hos voksne

Vægt, vægttab og Body Mass Index 

Selv et mindre vægttab er af betydning, hvis du er syg, da det er muskler, du taber og dermed også kræfter. Det gælder også, selvom du har haft en tidligere høj vægt. Du kan nemlig godt have en normal eller endog høj vægt (højt BMI) og fortsat skulle sørge for at spise og drikke nok. En lav kropsvægt (lavt BMI) er i orden, hvis du er rask, men hvis du er syg, skal opereres eller gennemgå en krævende (belastende) behandling, kan den lave vægt være et problem. Hold derfor øje med vægten og vej dig regelmæssigt, fx to-tre gange ugentligt. Vej dig om morgenen uden tøj og før morgenmaden. Det er vigtigt, at det er den samme vægt, der anvendes. 

Body Mass Index (BMI) er en matematisk formel for en sammenhæng mellem din højde og vægt. BMI beregnes som vægten divideret med højden i anden potens (vægt/højde²). Vægten angives i kilogram og højden i meter.  

Du er underernæret, hvis du har et af følgende:  

• Uplanlagt vægttab
• BMI < 20 (BMI < 22 for personer over 70 år)
• Lav muskelmasse og enten nedsat kostindtag/-optagelse eller alvorlig sygdom (fx kræft eller lungesygdom).

Specielle forhold hos børn

Se Behov for ernæring hos børn. 

Behandling af behov for ernæring hos voksne

Energibehov 

Behovet for energi er afhængigt af vægt, køn, alder og fysisk aktivitet. Der er forskel på, om du ligger i din seng eller er oppe og evt. går til træning. Energi i maden kommer fra protein, fedt, kulhydrat og alkohol og regnes i kilokalorier (kcal) eller kilojoule (kJ).  

Raske har behov for 25-30 kcal pr. kg pr. dag. Ved sygdom påvirkes behovet for energi og protein. Behovet for energi ved let til moderat sygdom er ca. 27 kcal pr. kilo pr. dag. Dvs. vejer du 60 kg, er behovet for energi 1620 kcal pr. dag. Det kan dog variere meget. Har du feber, er behovet større.  

Det er en god idé at spise mange små måltider i løbet af en dag. Mellemmåltider bør prioriteres højt, da mange små måltider kan øge den samlede indtagelse af energi og protein. Mellemmåltider bør være små og overkommelige at spise eller drikke og kan sagtens blot være en is eller en drik. Maden skal serveres i små portioner, så du får lyst til at spise. Foruden tre hovedmåltider er det således vigtigt med mellemmåltider, fx formiddag, tidlig og sen eftermiddag og før sengetid. 

Væske og drikkevarer 

Kaffe, te, vand, saft og sodavand, som både drikkes til måltiderne og uden for måltiderne, har et lavt indhold af næring. Hvis du erstatter dem med ernæringsdrikke eller energi- og proteindrikke, kan du øge mængden af energi og protein, uden at det går ud over appetitten til måltiderne. 

Protein 

Protein er kroppens byggemateriale og er med til at opbygge muskler og organer.  

Samtidig har kroppen ikke et lager af protein at tære på. Derfor er det vigtigt, at vi hver dag får dækket behovet for protein. Det kan lade sig gøre gennem en varieret kost, men hvis appetitten er meget nedsat, kan der være behov for bla. tilskud med ernæringsdrikke.  

Protein består af 20 forskellige aminosyrer, der alle skal være til stede i passende mængder, for at der kan dannes proteiner til muskler med mere. De fleste aminosyrer kan dannes i kroppen af andre aminosyrer, mens otte af aminosyrerne er livsnødvendige og skal tilføres med maden. I tabellen nedenfor fremgår indholdet af protein i forskellige fødevarer. Generelt er proteinindholdet højt i kød, fisk, fjerkræ, æg, mælkeprodukter, men findes også i linser og tørrede bælgfrugter samt i mandler, nødder og lidt i havregryn og kartofler. Proteiner er sammensat af forskellige aminosyrer, og kvaliteten af de enkelte proteiner er derfor meget forskellig. Kvaliteten af protein er særlig god i mælk, yoghurt, æg, sojabønner, kød, fisk og fjerkræ. 

De nordiske næringsstofanbefalinger, NNR 2023, anbefaler, at raske voksne spiser mindst 0,8-1,0 gram protein pr. kg kropsvægt pr. dag. En typisk dansk kost dækker rigeligt proteinbehovet til raske.  

Ved sygdom, vægttab og behandling, fx operation, øges proteinbehovet til mellem 1,3-1,5 gram protein pr. kg kropsvægt:  

• Ved let til moderat sygdom er behovet 1,2-1,3 g protein pr. kg pr. dag.
• Ved svær sygdom er behovet 1,3-1,5 g protein pr. kg pr. dag. Det vil sige, at hvis du fx vejer 60 kg, anbefales 78- 90 g protein dagligt, hvilket er næsten det dobbelte af behovet hos raske.

Tabel. Indhold af protein i en række fødevarer 

Fedt 

Fedt får vi fra smør, olie, mælk og fløde, kød og fisk med højt indhold af fedt samt fra nødder og mandler. Fedt opdeles i mættede og umættede fedtsyrer. Mættede fedtsyrer findes i alle animalske fedtstoffer (smør, mælkeprodukter, kød). Det umættede fedt, såsom omega 3- fedtsyrer, får vi fra fisk, især de fede fisk som laks, sild og makrel. Gode fedtsyrer får vi også fra olier, avocado, mandler og nødder. Fedtstofferne rapsolie og olivenolie anbefales til madlavning, dressinger og lignende. Når appetitten er lille, kan det være nødvendigt at bruge mere fedtstof end tidligere, fx ved at tilføje ekstra olie til dressing, mayonnaise, pesto over grønsager og pasta eller ved at bruge piskefløde i sovsen.  

Kulhydrat 

Energien til forbrænding i kroppen kommer hovedsagelig fra kulhydrat. Kulhydrat får vi fra brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt og grøntsager samt fra madvarer med et højt indhold af sukker. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, pasta, ris, frugt og grøntsager har et højt indhold af fibre, vitaminer og mineraler. Når man er rask, er det vigtigt at spise en kost med et højt indhold af fibre, men under sygdom vil denne form for mad give stor mæthed og kan tage pladsen op for mere vigtige fødevarer. Ved nedsat appetit og vægttab skal du derfor spise mindre groft brød, færre grøntsager og mindre frugt. 

Ernæringspræparater 

Ernæringspræparater kan anvendes som eneste ernæring eller som supplement til den almindelige mad. Præparaterne er registreret som fødevarer til særlige medicinske formål, og hører ind under Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Det er Lægemiddelstyrelsen, der godkender, om præparaterne skal have tilskud. 

Ernæringspræparaterne inddeles i standardprodukter og specialprodukter. 

Fysisk aktivitet under sygdom og rekreation 

Sygdom og behandling kan betyde, at du har svært ved at overkomme daglig motion. Er behandlingen eller indlæggelsen overstået for en periode, kan det være svært at finde energien til at være fysisk aktiv. Samtidig vil den nedsatte appetit betyde manglende indtagelse af energi og protein, så følelsen af træthed og uoplagthed forværres. Fysisk aktivitet og motion har en generel positiv effekt på dit helbred, vægt, muskelmasse, træthed og humør, og det er vist, at patienter, der træner undervejs og efter et sygdomsforløb øger deres styrke ved at træne. Det er også vist at træning kombineret med øget proteinindtag er effektivt til at bedre muskelmassen. Hvor meget der kan motioneres, afhænger helt af situationen og den enkeltes overskud. Hvis du er i tvivl om, hvilken form for motion der må dyrkes, anbefales det at spørge på hospitalet eller tale med lægen.  

Selv små øvelser og korte gåture kan gøre en forskel. Det kan eventuelt foregå i samarbejde med en fysioterapeut. Ved at træne og spise tilstrækkeligt med protein og energi kan tabet af muskelmasse begrænses. Ved en ihærdig indsats kan vi endda genopbygge tabt muskulatur.  

De fysiske rammer om måltidet. 

Et godt måltid bør aldrig undervurderes og er én af de faktorer, der kan øge livskvaliteten. I de fleste kulturer samles familien om måltiderne, typisk aftensmåltidet, hvilket skaber fælles oplevelser og social trivsel. Gode mad- og måltidsvaner handler derfor ikke kun om hvad der spises, men også om de sociale, kulturelle og æstetiske rammer omkring måltidet. Rammerne spiller tilsammen en vigtig rolle for måltidsoplevelsen og har betydning for appetit og madlyst. Som pårørende til en småt-spisende kan man gøre en stor forskel ved at være til stede ved måltidet og gøre det til en hyggelig oplevelse. Man skal dog være opmærksom på, at der kan hvile et unødigt pres fra familien, hvis der ikke spises op eller som forventet. Det kan også give en følelse af skyld eller dårlig samvittighed, når man bliver bedt om at ”spise op”, ”spis nu bare lidt mere”, spise ”usunde” fødevarer og undgå de sunde fødevarer, selv om det i situationen er det bedste valg. 

Sygesikringstilskud
Det er Lægemiddelstyrelsen, der beslutter om ernæringspræparater skal have tilskud fra Sygesikringen. Den offentlige sygesikring dækker 60 % af udgifterne til klinisk ernæring. Tilskuddet gives, hvis lægen har ordineret ernæring og tilbehør på en grøn ernæringsrecept, som gælder i 6 måneder. 

Der findes lister og beskrivelser over tilskudsberettigede ernæringspræparater hos Lægemiddelstyrelsen. 

Du kan få mere information om ernæring hos lægen eller hos en klinisk diætist. 

Forfattere