Denguefeber

Hvad er Denguefeber?

Denguefeber er en virussygdom, der overføres ved myggestik. Der findes 4 forskellige undertyper af virus. Denguefeber forekommer i hele verden især i tropiske og subtropiske lande.  

Symptomer

Ikke alle får symptomer efter smitten. Hvis der kommer symptomer, så starter disse typisk 4-10 dage efter smittetidspunktet, og symptomerne varer som regel i 2-7 dage. Der kan være høj feber, svær hovedpine bag øjnene samt led- og muskelsmerter. Disse smerter kan være ret voldsomme, hvilket har givet anledning til det engelske øgenavn for sygdommen; "Break-Bone Fever".
Der kan også komme kvalme, opkastning, hoste og synkesmerter. Efter 3-5 dage får omkring halvdelen af patienterne et rødt udslæt, der typisk starter på brystkassen og spreder sig til arme, ben og ansigt.

Hos nogle smittede sker der en forværring efter 3-7 dages sygdom, lige når feberen er ved at falde. Denne tilstand kaldes svær denguefeber (tidligere bl.a. kaldt dengue hæmorragisk feber). Tegnene på svær denguefeber kan bl.a. være mavesmerter og vedvarende opkastninger, blødninger og hurtig vejrtrækning.  

Ved svær denguefeber mister blodet sin evne til at koagulere (størkne), og der opstår en risiko for indre blødninger. Samtidig kan væske sive ud a blodårerne, så kredsløbet svigter, og leverens funktion kan også påvirkes.  

Hvordan forløber sygdommen?

De fleste tilfælde af denguefeber er relativt milde og varer 5-7 dage. Bagefter kan man være træt i flere uger. Ved svær denguefeber dør 2-4 ud af 100 smittede i lavindkomstlande, mens det er under 1 ud af 100 smittede i lande med adgang til moderne hospitaler og behandling. 

Hvem får sygdommen?

WHO skønner, at der er omkring 400 millioner nye smittetilfælde og omkring 100 millioner nye sygdomstilfælde hvert år, hvilket betyder, at denguefeber er den mest almindelige myggeoverførte virussygdom. Mere end 1 million mennesker får den livstruende alvorlige form, svær denguefeber. 

De senere år har der været store udbrud af denguefeber, de største i Sydamerika. Sygdommen er også meget udbredt i Sydøstasien, som mange danskere rejser til på ferie, og er i meget mindre omfang også påvist i Europa inden for de senere år (Sydfrankrig, Madeira, Kroatien). 

Forekomsten af denguefeber er stigende, fordi de myg, der overfører virus, har bredt sig voldsomt. Stigningen har været mest udtalt i storbyer med dårlig kloakering og andre dårlige hygiejniske forhold. Det giver gode betingelser for at myggelarver kan udklækkes i stillestående vand. 

Hyppigheden af denguefeber hos turister er lav, men stigende. 1 ud af hver 1.000 turister, der rejser til områder med denguefeber, må regne med at blive smittet. 

Risikoen er størst for langtidsrejsende, der bor under relativt primitive forhold. Risikoen er mindst for rejsende, der bor på hoteller med aircondition. 

I Danmark påvises årligt 15-45 tilfælde af denguefeber hos rejsende efter hjemkomst, men det reelle antal danskere, der bliver smittet under rejse, er formentlig langt højere. 

Hvordan smitter denguefeber?

Denguevirus overføres ved myggestik. Myg af arten Aedes overfører virus. Myggene findes især i byområder, hvor den lægger æg i stillestående vand. Den stikker især om dagen. 

I sygdomsforløbet er der virus i blodet. Når et smittet menneske stikkes af en myg, overføres virus til myggen. Der kan det leve længe nok til, at levende virus overføres til det næste menneske, som myggen stikker. Virus smitter ikke direkte fra menneske til menneske. 

Efter overstået infektion er der langvarig immunitet (beskyttelse) mod den undertype af denguevirus, man har været smittet med, men ikke mod de andre typer. 

Hvad er årsagen til denguefeber?

Sygdommen skyldes denguevirus. Risikoen for svær denguefeber er lille første gang, man bliver smittet, men stiger, hvis man senere bliver smittet med en anden type af denguevirus. Det betyder, at mennesker, der bor i områder med denguefeber, har den største risiko for svær denguefeber. 

Undersøgelser ved denguefeber

Denguevirus kan påvises i en blodprøve. 

Specielle forhold hos børn

Især hos større børn og unge kan infektionen forløbe med få eller ingen symptomer, men mindre børn kan få svær denguefeber - også i forbindelse med at de for første gang smittes med virus. 

Behandling af denguefeber

Hvad kan jeg selv gøre? 

Det vigtigste forebyggende, man kan gøre som rejsende, er at beskytte sig mod myggestik.  

• Tag tøj på med lange ærmer og bukseben.
• Brug myggeafvisende midler hele døgnet og særlig grundigt på de tidspunkter, hvor myggene er mest aktive.
• Sov i myggeskærmede rum eller rum med aircondition.
• Sov med myggenet ud over sengen. Det bedste er at bruge myggenet, som er sprøjtet med insektgift (permetrin).

Medicinsk behandling 

Der findes en vaccine (Qdenga) mod denguefeber.  

Det er en ny vaccine, der bl.a. er blevet testet af 20.000 børn, der bor i områder med denguefeber. Vaccinen reducerede risikoen for indlæggelse med 90 % i en observationsperiode på 1½ år. Helt nye undersøgelser viser, at virkningen er langvarig, men at effekten er nærmere 75-80 %. Det er endnu ikke vist, om vaccinen er effektiv mod alle typer af denguevirus, derfor anbefales det stadig at forebygge myggestik, når der er risiko for smitte, også selv om man er vaccineret. 

Qdenga skal gives to gange med 3 måneders mellemrum. Hvis man ikke kan nå at få to doser inden rejsen, tyder foreløbige undersøgelser på, at der er god effekt af en enkelt dosis. Vaccinen består af levende, svækket virus, og den må kun gives til personer med et normalt immunforsvar.  

Der er ingen lægemidler, der virker mod virus. Smerter og feber kan behandles med paracetamol. Acetylsalicylsyre og lignende lægemidler (fx ibuprofen) bør ikke bruges, da de giver risiko for blødninger. Ved svær denguefeber behandles de komplikationer, der kan opstå i form af væskemangel og blødning.  

Forfattere