Stofmisbrug

Revideret: 02.07.2024

Hvad er Stofmisbrug?

Stofmisbrug refererer til både fornøjelsesbrug, skadelig brug og afhængighed af rusmidler. 

 

Hvis man tager forskellige kemiske stoffer (rusmidler) for at opnå en rusvirkning eller for at få problemerne på afstand, er der er tale om afhængighed af rusmidler. De mest almindelige rusmidler er;  

 

  • Morfinlignende stoffer (heroin, tabletter, opium)
  • cannabis (hash, marihuana, andre produkter med cannabis olier)
  • kokain
  • andre centralstimulerende rusmidler (fx amfetamin, ecstasy, koffein)
  • rusmidler som giver hallucinationer såkaldte hallucinogener
  • tobak
  • GHB ("fantasy")
  • opløsningsmidler.

 

Misbrug af alkohol kaldes som regel ikke rusmiddelbrug, selv om det principielt ikke adskiller sig fra brug af andre rusmidler. Brug og afhængighed af medicin er omtalt i medicinmisbrug. Du er afhængig, når du har en udtalt trang til stofferne, og når de indtager en væsentlig plads i din dagligdag, eller hvis du udvikler abstinenser eller skal tage mere og mere for at få den samme effekt.

Rusmidler kan indtages på forskellige måder: de kan blandt andet spises, sniffes, inhaleres eller indsprøjtes i en blodåre. Du udvikler hurtigere afhængighed, når stofferne inhaleres eller sprøjtes ind i en blodåre. 

Symptomer

Ved indtagelse af rusmidler sker der en række ændringer af normale psykologiske funktioner, men meget afhængig af hvilket rusmiddel, der indtages. Fælles er dog et løftet stemningsleje med øget velvære. Morfinlignende stoffer og cannabis virker sløvende, mens centralstimulerende stoffer fører til øget legemlig aktivitet og øget taletrang.  

 

Ved regelmæssig brug i nogen tid kan der optræde afhængighed, der viser sig ved, at man har en stærk trang til at indtage midlerne og tilsidesætter andre forhold i dagligdagen for at få fat i rusmidlet. Hvis man forsøger at holde op, får man symptomer fra kroppen fx uro, svedtendens, smerter i maven, de såkaldte abstinenssymptomer. Som afhængigheden udvikler sig, må du efterhånden tage en større mængde af stoffet for at opnå en rus. 

Hvordan forløber sygdommen?

Forløbet varierer meget, men som regel er der gode perioder, hvor afhængigheden er under kontrol, og andre perioder, hvor det er ude af kontrol. Har man først udviklet afhængighed, er forløbet langvarigt og præget af mange følgetilstande, fx kan man få dårligt helbred, nedsat arbejdsevne og dårlig økonomi. 

Hvem får sygdommen?

Det er som regel unge eller voksne, som bruger rusmidler. Risikoen for på et eller andet tidspunkt i livet at få afhængighed eller andet problemskabende forbrug er ca. 5 %. 

Hvad er årsagen til stofmisbrug?

Hvis man regelmæssigt indtager rusmidler, tilvænnes kroppen, og efterhånden også afhængighed. Psykiske lidelser og belastende livsvilkår kan også medvirke til, at man udvikler afhængighed. Sociale og kulturelle forhold spiller en stor rolle for, hvilke rusmidler der er tilgængelige og som skaber mode. 

Undersøgelser ved stofmisbrug

Du skal gennem en grundig psykiatrisk vurdering og en generel helbredsundersøgelse, for at lægen kan stille diagnosen og vurdere følgerne af dit rusmiddelbrug. 

Behandling af stofmisbrug

Hvad kan man selv gøre? 

Det er afgørende at forstå, at rusmiddelbrug er udbredt i alle samfundslag. Derfor er det vigtigt, at forældre til unge er opmærksomme på ændringer i adfærd, som kan skyldes begyndende rusmiddelbrug.

Som et led i behandlingen vil du blive tilbudt samtaleterapi, forskellige former for social støtte og revalidering og medicin. 

 

Medicinsk behandling 

Den medicinske behandling kan sjældent stå alene. Nedtrapningen og den forebyggende behandling med medicin bør være et led i en samlet rusmiddelbehandling, der tager fat om dine medicinske, psykologiske og sociale problemer.

Lægemidler, som anvendes i forbindelse med rusmiddelbehandling, skal forhindre, at du får abstinenssymptomer, og forebygge, at du får tilbagefald. 

Lægemidler

Misbrug af morfin og morfinlignende midler

Buprenorphin, metadon, og enkelte morfinlignende præparater, bruges til behandling af abstinenser hos misbrugere af morfin og lignende stoffer. De morfinlignende midler forebygger desuden tilbagefald under den langsomme nedtrapning fra det man tog som udgangspunkt fx heroin. Endelig benyttes de til langtidsbehandling af personer, der ikke er klar til at leve uden morfinlignende rusmidler, som såkaldt substitutionsbehandling.

Naloxon anvendes ved forgiftningstilstande, og naltrexon ved forebyggelse af tilbagefald. Hvis man er i behandling med naltrexon og indtager morfin, udebliver rusvirkningen, idet naltrexon ophæver virkningen af morfin. 

 

Suboxone® indeholder både buprenorphin og naloxon og bruges sammen med terapi til vedligeholdelse af rusfrihed hos afvænnede patienter. 

Forfattere