Refluks - halsbrand

Hvad er Refluks - halsbrand?

Ved refluks er der tilbageløb af mavesyre eller maveindhold fra mavesækken til spiserøret. Refluks er normalt forekommende hos alle mennesker, men opfattes som sygdom, hvor tilbageløbet giver generende symptomer, som påvirker livskvaliteten med behov for medicinsk behandling. På fagsprog kaldes tilstanden gastroøsofageal reflukssygdom. 

Symptomer

De typiske symptomer på refluks er halsbrand (en sviende/brændende fornemmelse, der breder sig fra brystbenet og opad) samt sure opstød. Andre almindelige symptomer er smerter/ubehag bag ved brystbenet og opadtil i maven samt synkebesvær. Symptomerne er ofte særligt udtalte efter (større) måltider, i liggende stilling, ved fremoverbøjning eller i forbindelse med fysisk aktivitet/tunge løft.  

Ved synkebesvær eller brystsmerte som eneste symptom, bør du kontakte en læge.  

Hvordan forløber sygdommen?

Refluks er ubehagelig, men ikke farlig. Oftest er refluks en vedvarende og kronisk tilstand, selvom mange vil have perioder uden symptomer. Livsstilsændringer og medicinsk behandling kan hos langt de fleste kontrollere symptomerne.
I sjældne tilfælde kan irritationstilstanden blive kompliceret af ar/forsnævringer og ændret slimhindetype ("Barretts") i spiserøret. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få refluks, og refluks forekommer hos omkring 20 % af befolkningen. 

Hvad er årsagen til refluks - halsbrand?

Mellem mavesæk og spiserør er der en lukkemekanisme, som modvirker at syreholdigt maveindhold løber tilbage op i spiserøret, hvor slimhinden er følsom for syrepåvirkning. Alle mennesker får lidt tilbageløb af maveindhold efter måltider, hvilket er helt normalt. Den syre, der løber op i spiserøret, vil normalt neutraliseres.  

Hvis lukkemekanismen mellem mavesæk og spiserør fungerer dårligt, og/eller der løber mere syre op i spiserøret, end der kan nå at blive neutraliseret, kan irritation af spiserørets slimhinde give anledning til symptomer.  

Ved spiserørsbrok, hvor den øverste del af mavesækken er gledet lidt op i brysthulen gennem mellemgulvet, kan man være mere udsat for tilbageløb af mavesyre, ligesom ved tilstande med øget tryk i bughulen (fx på grund af overvægt, graviditet eller forstoppelse). 

Undersøgelser ved refluks - halsbrand

Oftest kan lægen stille diagnosen ud fra de typiske symptomer. Hvis lægen er i tvivl, eller der mistænkes komplikationer eller anden årsag til symptomerne, kan det være nødvendigt at supplere med en kikkertundersøgelse af spiserøret og mavesækken (gastroskopi). Kun omkring halvdelen af patienterne med refluks, har synlige forandringer i slimhinden i spiserøret, og en normal kikkertundersøgelse udelukker således ikke reflukssygdom.  

Hvis man har synkebesvær eller svære symptomer trods maksimal behandling, vil det oftest være nødvendigt med nærmere undersøgelse. Udover kikkertundersøgelse, kan lægen overveje om der skal foretages syremåling i spiserøret, trykmåling i spiserøret og/eller røntgenundersøgelse af spiserøret. 

Specielle forhold hos børn

Refluks hos børn kræver behandling hos en speciallæge.  

Behandling af refluks - halsbrand

Hvad kan du selv gøre? 

Du kan selv gøre en del for at lindre generne:  

• tab dig, hvis du er overvægtig
• undgå store måltider
• undgå mad og drikke, som konsekvent forværrer symptomerne
• undlad at spise lige inden sengetid
• hæv din sengs hovedgærde
• undgå stramtsiddende tøj omkring maven
• undgå at bøje dig forover
• undgå forstoppelse

Medicinsk behandling 

Mange vil i perioder have behov for medicinsk behandling. Der findes flere typer af medicin til at behandle reflukssymptomer: syreneutraliserende medicin, barrieredannende medicin og syrepumpehæmmere (PPI).  

Ved milde symptomer kan mange klare sig med syreneutraliserende/barrieredannende håndkøbsmedicin. Denne medicin tages ved behov, eventuelt regelmæssigt, efter måltider eller før sengetid. Den giver hurtig, men kortvarig, lindring af symptomerne.  

Ved mere udtalte symptomer kan det blive nødvendigt med medicin, som reducerer produktionen af syre - de såkaldte syrepumpehæmmere (PPI). De fås også i håndkøb, men kun i mindre styrke. De fleste har effekt af en almindelig standarddosis, som typisk indtages en gang i døgnet (helst ca. 30 minutter inden et måltid).  

Mange kan nøjes med at tage medicin i perioder, mens nogle har vedvarende symptomer og behov for fast behandling. Medicinen har normalt ingen eller få bivirkninger, og langtidsbehandling med syrepumpehæmmere er sikkert. Man bør dog altid tilstræbe at tage den laveste effektive dosis. 

Forfattere