Blodpladehæmmende midler

 

Disse midler hæmmer sammenklumpning af blodplader og forebygger derfor blodpropper. Blodplader, som er små celler i blodet, har betydning for dannelse af blodpropper i pulsårerne, især i hjertets kranspulsårer (blodprop i hjertet) og i hjernens pulsårer ( blodprop i hjernen). 

 

  • Acetylsalicylsyre er et meget anvendt blodpladehæmmende middel. Til forebyggelse af blodpropper kræves langt mindre doser, end når acetylsalicylsyre anvendes som smertestillende medicin. 75 mg dagligt er tilstrækkeligt. Man opnår ikke kraftigere forebyggende virkning ved højere doser, kun større risiko for bivirkninger.
  • Dipyridamol bruges sammen med acetylsalicylsyre til forebyggelse af blodpropper i hjernen. Dipyridamol har desuden en karudvidende virkning, som hos nogle patienter kan medføre hovedpine.
  • Clopidogrel bruges til at forebygge blodpropper i hjernens pulsårer og anvendes i dag hyppigt som alternativ til acetylsalicylsyre og dipyridamol. Clopidogrel bruges også sammen med acetylsalicylsyre hos visse personer med blodprop i hjernen, blodprop i hjertet og i tilfælde, hvor der er anvendt en stent under ballonudvidelsen af kranspulsårerne.
  • Eptifibatid er en såkaldt glykoproteinhæmmer og bruges til at forebygge blodpropdannelse i forbindelse med ballonudvidelse af pulsårer. Det gives i en blodåre og anvendes kun på sygehuse.
  • Epoprostenol anvendes udelukkende for at forhindre, at blodet klumper sig sammen i kanyler og slanger i forbindelse med dialyse.
  • Prasugrel bruges sammen med acetylsalicylsyre i op 12 måneder til forebyggelse af nye blodpropper og til at forebygge komplikationer ved akut blodprop i hjertet hos personer, som behandles med ballonudvidelse (PCI, perkutan koronar intervention).
  • Ticagrelor bruges til forebyggelse af nye blodpropper hos patienter, der har en blodprop i hjertet. Behandlingen varer oftest 12 måneder, men kan vare op til 48 måneder og gives sammen med acetylsalicylsyre.

Præparater

Virksomme stoffer Navn
Acetylsalicylsyre Acetylsalicylsyre "Teva", TEVA
Acetylsalicylsyre Acetylsalicylsyre Carefarm, Parallelimport
Ticagrelor Brilique®, AstraZeneca
Clopidogrel Clopidogrel "Actavis", TEVA
Clopidogrel Clopidogrel "Krka", KRKA
Clopidogrel Clopidogrel "Medical Valley", Medical Valley
Clopidogrel Clopidogrel "Stada", STADA Nordic
Clopidogrel Clopidogrel Zentiva, Zentiva
Clopidogrel Cloriocard, Sandoz
Acetylsalicylsyre, Dipyridamol Diprasorin, komb., Parallelimport
Dipyridamol Dipyridamol "2care4", Parallelimport
Dipyridamol Dipyridamol "Nordic Prime", Parallelimport
Dipyridamol Dipyridamol "Strides", Strides Nordic
Acetylsalicylsyre, Dipyridamol Dipyridamol/Acetylsalicylsyre "Orifarm", komb., Parallelimport
Prasugrel Efient®, Kurantis
Eptifibatid Eptifibatide "Accord", Accord
Epoprostenol Flolan®, GSK Pharma
Clopidogrel Grepid, Orifarm Generics
Acetylsalicylsyre Hjercatyl, Orifarm Generics
Acetylsalicylsyre Hjerdyl®, Sandoz
Acetylsalicylsyre Hjertealbyl®, TEVA
Acetylsalicylsyre Hjertemagnyl®, Orifarm Healthcare
Iloprost Ilomedin®, Bayer
Cangrelor Kengrexal®, Chiesi
Acetylsalicylsyre, Dipyridamol Orisantin, komb., Orion Pharma
Dipyridamol Persantin®, Oresund Pharma
Clopidogrel Plavix®, Sanofi
Prasugrel Prasugrel "Krka", KRKA
Prasugrel Prasugrel "Mylan", Viatris
Ticagrelor Ticagrelor "Holsten", Holsten Pharma
Ticagrelor Ticagrelor "Krka", KRKA
Ticagrelor Ticagrelor "Medical Valley", Medical Valley
Ticagrelor Ticagrelor "Newbury", Newbury
Ticagrelor Ticagrelor "Stada", STADA Nordic
Ticagrelor Ticagrelor "Teva", TEVA
Ticagrelor Ticagrelor "Zentiva", Zentiva