Svampemidler til brug i munden
Svampeinfektioner i munden kan dække et større eller mindre område af mundslimhinden og mundvigene. Svampemidler findes som systemisk behandling og som lokalbehandling. Svampemidler til brug lokalt i munden, fordeles rundt i munden, hvorefter det holdes i munden så længe, som muligt, før de synkes. Lokalbehandling af mundhulesvamp varer typisk omkring 4 uger.
Nogle svampemidler (azol-holdige præparater) kan påvirke virkningen af din daglige medicin, fx blodfortyndende midler og tabletter mod diabetes. Derfor skal du altid oplyse tandlægen om alt den medicin, du tager.
Nogle svampemidler indeholder meget sukker, som øger risikoen for huller i tænderne og kan desuden påvirke dit blodsukker, hvis du har diabetes. Derfor anbefales at anvende sukkerfrie lægemidler til patienter med egne tænder.
Tal altid med tandlægen eller lægen om, hvilken behandling der egner sig til dig.
Præparater
Virksomme stoffer | Navn |
---|---|
Fluconazol | Diflucan®, Pfizer |
Nystatin | Mycostatin®, Parallelimport |
Nystatin | Nystatin "Orifarm", Orifarm Generics |
Nystatin | Nystimex, Astimex Pharma |