Suppositorier

Revisionsdato: 14.02.2024

 

Suppositorier er stikpiller beregnet til indføring i endetarmen. Suppositorier er ofte torpedo- eller granatformede. Selve lægemiddelstoffet i suppositorier kan være blandet i en fedtgrundmasse, som smelter ved kropstemperatur, eller med en vandopløselig grundmasse, der opløses i endetarmen. Nogle lægemiddelstoffer går via endetarmen over i blodet. I andre tilfælde skal lægemidlet virke lokalt i endetarmen, fx mod hæmorider.  

Se eksempel på medicin, der fås som suppositorier (se under feltet "Dosering"). 

Suppositorie 


Sådan bruger du et suppositorie 

Før indføring af et suppositorie bør du gå på toilettet og forsøge at tømme tarmen. Tag suppositoriet ud af den beskyttende plastform eller af det plast- eller aluminiumsfolie, der omslutter det. Det er en god ide at fugte suppositoriet med vand, før det indføres. Suppositoriet kan indføres enten med den plane ende eller den spidse ende forrest. Men det er lettere at føre suppositoriet ind med den stumpe ende først og risikoen for, at det bliver stødt, er mindre.  

Hvis du har behov for at dele et suppositorie, bør det deles på langs - ikke på tværs. Der kan nemlig være lidt forskel på mængden af lægemiddelstof i den øverste og nederste del af et suppositorie.

Suppositorier kan med fordel bruges i de tilfælde, hvor fx kvalme og opkastning kan gøre det vanskeligt at synke en tablet eller en kapsel. Suppositorier kan også bruges til børn, der ikke kan eller vil tage medicin gennem munden

Medicin som bruges i endetarmen 

 

Læs også om andre lægemiddelformer

 

Forfatter(e)